Rekordstort antal ofre i Afghanistan

0
448
Photo OHCHR

Photo OHCHR

25.7.2016 – En FN-rapport omhandlende Afghanistan, offentliggjort mandag, viser et rekordstort antal civile ofre, siden tællingerne begyndte i 2009. 5166 civile er blevet dræbt eller lemlæstet i de første seks måneder af år 2016, hvoraf næsten en tredjedel er børn. Det samlede antal civile tilskadekomne, opgjort af FN mellem den 1. januar 2009 og den 30. juni 2016, er steget til 63.934, inklusiv 22.941 dødsfald og 40.993 sårede.

Mellem januar og juni i år, dokumenterede menneskerettighedsrådet fra FN’s bistandsmission i Afghanistan (UNAMA) 1.601 civile dødsfald og 3.565 sårede civile. Det er en stigning på fire procent, af det samlede antal ofre, i forhold til de første seks måneder af 2015 – og det er det højeste antal talte ofre på et halvt år siden 2009.

Dette års ofre omfatter 1.509 børn (388 døde og 1121 sårede) – et tal FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, beskriver som “alarmerende og skammeligt,” især fordi det repræsenterer en forværring af den kritiske situation i Afghanistan.

Blandt ofrene i den første halvdel er også 507 kvinder (130 dræbte og 377 sårede). Disse tal er næsten helt sikkert undervurderet, taget i betragtning den strenge metodologi FN bruger i deres dokumentation.

Generalsekretærens særlige repræsentant for Afghanistan og leder af UNAMA, Tadamichi Yamamoto, understreger at rapporten skal ses, som en opfordring til handling fra parterne i konflikten “at gøre alt, hvad de kan for at skåne civile mod krigens rædsler.”

“Hver eneste tilskadekomne dokumenteret i denne rapport – mennesker dræbt, mens de beder, arbejder, studerer, henter vand, kommer på hospitalet – hver civil tilskadekomne repræsenterer et svigt af engagement, og bør være en opfordring til handling, for parterne i konflikten, som må tage meningsfulde, raske skridt for at reducere de civile lidelser og øge beskyttelsen, ” sagde Yamamoto.