Fanget i krydsilden

0
495

Foto: ILO i Asien og Stillehavet 2.0 Generic (CC-BY-NC-ND 2.0)

14. juli 2014 – Kampe på jorden og krydsild i Afghanistan har ramt børn og kvinder hårdere end hidtil.

Antallet af sårede børn er mere end fordoblet i løbet af de første seks måneder af 2014 og to tredjedele flere kvinder er dræbt og såret på grund af kampe på jorden, sammenlignet med 2013.

Det samlede antal sårede børn er steget med 34 procent i de første seks måneder af 2014. Antallet er nu oppe på 1.071, deriblandt er 295 dræbte og 776 sårede. Det totale antal civile tilskadekomne kvinder, er steget med 24 procent til 440, deriblandt 148 dræbte og 292 sårede.

“Konflikten i Afghanistan har ændret sig i 2014 med en eskalering af kampe på jorden i civilt beboede områder”, sagde Juan Kubiš, FN’s særlig repræsentant for generalsekretæren i Afghanistan og formand for FN’s assistance-mission i landet. Konsekvenserne for civile, deriblandt de mest sårbare afghanere, viser sig at være tilintetgørende.”

UNAMA har tilskrevet 74 % af de civile ofre til at skyldes anti-regeringsstyrker og 9 % til grupperinger, der støtter regeringen. 12 % kunne ikke tilskrives en bestemt gruppe, og de resterende tilskadekomne skyldtes primært skader på grund af rester af eksplosiver.

“Angreb som ikke kan skelne mellem militære mål og civile, og angreb der bevidst rammer civile, er alvorlige overtrædelser af international humanitær lov og tangerer til krigsforbrydelser”, understregede Navi Pillay, FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder.