Satellitter: en dyrebar informationskilde mod menneskerettighedskrænkelser

0
410
Foto: UNOSAT

Foto: UNOSAT

24.07.2015 – Siden 2000 har satellitprogrammet UNOSAT assisteret FN-organisationer, medlemsstater og NGO’er i at få adgang til satellitbilleder og analyser, som har spillet en afgørende rolle i at illustrere og understøtte vidnebegæringer og anden relevant information i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser.

Gennem udviklingen af jordobservationer og geografiske informationssystemer (GIS) har satellitbillederne udgjort en dyrebar informationskilde indenfor en række væsentlige områder, der spænder fra humanitært nødhjælpsarbejde, sikkerheds- og krisehåndtering og genopbygningsprocesser.

Billedet indgik som en del af FN's undersøgeleskommissions bevismateriale, til at vise, at vidnerne talte sandt, og underbyggede anklagerne om menneskerettighedsovergreb i Eritrea. Foto: UNOSAT

”Vi vil gerne udvide brugen af satellitbilleder og GIS-kort på tværs af FN’s kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA), samt udstyre vores ansatte med viden og kompetencer for at udnytte programmets fulde potentiale,” siger Andrew Palmer, som leder FN’s enhed for varslingssystemer og informationsstøtte.

Satellitbillederne kan give både bred og målrettet information. Billeder kan bruges til at give information som omhandler mulige massegrave, detaljer vedrørende konflikter eller naturkatastrofers ødelæggelser, eller fangelejre, som for nyligt var tilfældet i Eritrea. Fotos, som indgik i en rapport udgivet af FN’s undersøgelseskommission i Eritrea, understøttede vidneudsagn og hjalp til at bevise de forestående menneskerettighedsovergreb i landet.

”Nogle gange når OHCHR modtager rapporter, som viser tegn på menneskerettighedsovergreb og krænkelser, kan det være en udfordring at få direkte adgang til disse steder.” sagde Palmer. ”Før overvågningsaktiviteter bliver iværksat på stedet, kan satellitbilleder derfor i høj grad medvirke til at underbygge disse oplysninger og hjælpe med at kontrollere detaljerne. ”