UNFPA’s nye chef besøger Danmark

0
417

Den netop tiltrådte eksekutivdirektør for FN’s befolkningsfond (UNFPA), Dr. Babatunde Osotimehin, besøger i dag (9. feb 2011) Danmark som led i sin første officielle rejse, for at underskrive en ny partnerskabsaftale om dansk støtte på 15 mio. kr. om året (2010-2015) . Pengene skal gå til UNFPA’s indsatser indenfor det humanitære område.

Aftalen blev underskrevet på et møde sammen med udviklingsminister Søren Pind,. Søren Pind udtaler i forbindelse med besøget at UNFPA er en central samarbejdspartner for Danmark i arbejdet med at fremme kvinders ligestilling – og at han er glad for at kunne udbygge samarbejdet på det humanitære område”.

Aftalen drejer sig blandt andet om en særlig indsatst for forebyggelse og behandling af følgerne af seksuel vold, adgang til prævention og levering af medicinsk udstyr.

Eksekutivdirektørens rundrejse inkluderer også andre nordiske lande der har partnerskab med UNFPA. De nordiske lande står for omkring 40 % af UNFPA’s samlede ressourcer. Danmark er med sit kernebidrag på 205 mio. kr. om året, den 5. største donor i 2010.

Du kan læse mere om besøget her.