Verdensmålene for bæredygtig udvikling blev besluttet under FN’s topmøde for bæredygtig udvikling den 25. – 27. september 2015. Topmødet og generalforsamlingens session var unik – ikke kun på grund af dets 70-års jubilæum, men også fordi medlemslandende stod overfor en historisk udfordring omhandlende, at sætte verden på rette kurs. De nye Verdensmål er universelle og fokusere derfor lige meget på Danmark og Norden som på de fattigste lande i verden. Mange af de vigtigste mål er en videreudvikling af 2015-målene, såsom udryddelse af fattigdom og sult, ligestilling mellem kønnene og styrkelsen af det globale udviklingspartnerskab. Nogle af målene er helt nye, idet nogle af de tidligere delmål fra 2015-målene er blevet opgraderet og skilt ad således, at de er blevet deres egne uafhængige mål.
17 Verdensmål der skal forandre vores verden
Afskaf fattigdom. Fattigdom omfatter flere dimensioner end den økonomiske. Fattigdom betyder blandt andet en mangel på frihed, magt, indflydelse, sundhed, uddannelse og fysisk sikkerhed. Vi er tilbøjelige til, at tale om multidimensional fattigdom. Særligt udsatte er kvinder og piger. Det er vigtigt, at alle lande medtages uanset deres økonomiske status, da fattige mennesker også findes i rige og mellemindkomstslande.
Stop sult. Sikker adgang til mad, afskaffe sult, opnå fødevaresikkerhed, en bedre kost og fremme bæredygtigt landbrug. Adgang til tilstrækkelig og nærende mad er en menneskeret, som ethvert land har pligt til, at sikre sine borgere. I dag lever omkring 850 millioner mennesker verden over i sult. Dette er en humanitær katastrofe i sig selv og forhindrer mange landes udvikling og vækst på grund af den indvirkning, som utilstrækkelig ernæring har på indlæring og produktiv arbejde. Der er særlig fokus på, at sikre fødevaresikkerheden for piger og drenge, piger i puberteten og gravide kvinder, da disse grupper er mest udsatte for sult og underernæring.
Sundhed og trivsel. Sørge for at alle kan leve et sundt liv og sikre alles trivsel i alle aldre. Et godt helbred er en grundlæggende forudsætning for et menneskes evne til, at nå sit fulde potentiale og bidrage til samfundet. Investeringer i sundhed ved, for eksempel, sundhedssystemer er en investering i udviklingen af samfundet. Desuden er optimal sundhed, herunder den nødvendige lægebehandling, mad, vand, ren luft, sanitet, hygiejne og lægemidler, grundlæggende menneskerettigheder.
Kvalitetsuddannelse. Uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed. Alligevel anslås det stadig, at 250 millioner børn ikke er i stand til, at læse og skrive når de når fjerde klasse. 774 millioner mennesker i verden er analfabeter, to tredjedele af dem er kvinder. Forskning viser, at uddannelse af høj kvalitet for alle, er en af de væsentligste grundsten for velstand, sundhed og ligestilling mellem kønnene i ethvert samfund. Dette gælder især for investering i pigers uddannelse, hvor virkningerne er tydelige, når det kommer til, at fremme økonomisk udvikling og bekæmpe fattigdom. At alle får en god uddannelse og fremme af livslang læring for alle spiller en vigtig rolle da det bidrager til opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen på flere områder.
Ligestilling mellem kønnene. Ligestilling er en forudsætning for en bæredygtig og fredelig udvikling. Ligestilling opnås, når kvinder og mænd, piger og drenge har lige rettigheder, betingelser, muligheder og magt til, at forme deres eget liv og bidrage til samfundet. Det handler om en retfærdig fordeling af magt, indflydelse og ressourcer i samfundet. Det skal være slut med, at kvinder og piger generelt har en underordnet magtposition i forhold til mænd og drenge i samfundet.
Rent vand og sanitet. Vand er en grundlæggende forudsætning for alt liv på jorden og dermed en forudsætning for bæredygtig udvikling. En meget stor del af personer, der lever i fattigdom, har ikke adgang til rent vand og basal sanitet. Ubehandlet spildevand fra industri og husholdninger fører til vandforurening og skaber et usundt miljø, der især rammer mennesker, som lever i fattigdom. Vand er også afgørende for verdens fødevare- og energiproduktion og dermed kan mangel på vand blive årsagen til konflikt. Kompletteret og gennemskuelig vandforvaltning både i og mellem stater er en forudsætning for bæredygtig vandanvendelse. Mål 6 er at sikre, at alle har adgang til vand og sanitet og at disse ressourcer håndteres på en bæredygtig måde.
Bæredygtig energi. Global adgang til moderne, vedvarende energi og renere brændstoffer er en forudsætning for, at bekæmpe mange af de udfordringer, verden står overfor i dag, såsom fattigdom, fødevaresikkerhed, klimaforandringer, rent vand, sundhed og økonomisk vækst. En stor del af den øgede emission af drivhusgasser kommer fra den måde, vi udtrækker, transformerer og bruger fossile brændstoffer til energi. Fossile brændstoffer udgør næsten 80 procent af den samlede energiforsyning globalt. Der bør laves mere effektive foranstaltninger for, at fremskynde overgangen til et mere bæredygtigt energiforbrug globalt. Mål syv skal sikrer adgangen til, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle, til en overkommelig pris.
Anstændige jobs og økonomisk vækst. Mere end halvdelen af verdens medarbejdere, arbejder under usikre ansættelsesforhold og er ofte fanget i en ond cirkel af lav produktivitet, job med lav løn og begrænset adgang til uddannelse og social sikring. Det gælder i højere grad kvinder end mænd. I løbet af de næste 20 år forventes det også at den globale arbejdsstyrke vil stige med 800 millioner mennesker. Dette kræver en stor indsats for, at skabe nye arbejdspladser. Mål 8 skal sikre en stabil og bæredygtig økonomisk vækst, samt produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.
Industri, innovation og infrastruktur. Over halvdelen af verdens befolkning bor i byområder. I 2050 forventes antallet, at være steget til 70 procent. Politik som øger produktionskapaciteten, produktiviteten og produktiv beskæftigelse, der fremmer en bæredygtig industriel udvikling, universel adgang til overkommelige, pålidelige, bæredygtige og moderne energitjenester, samt bæredygtige transportsystemer, som levere robust infrastruktur af høj kvalitet, bliver stadig vigtigere i en urbaniseret verden. Mål 9 skal arbejde på, at opbygge en robust infrastruktur, fremme en rummelig og bæredygtig industrialisering og fremme innovation.
Reducer ulighed. Selv om mange fattige lande, har haft en positiv økonomisk udvikling pga. fattigdomsbekæmpelse, så er kløften mellem individer og grupper, baseret på køn, alder, etnicitet, og økonomisk og social status, steget. Et egalitetssamfund er baseret på princippet om lige rettigheder for alle uanset køn, seksuel orientering, etnicitet, handicap, herkomst, religion eller tro, dette er grundlaget for en retfærdig fordeling af ressourcer og økonomisk og politisk indflydelse i samfundet. Mål ti skal arbejde på, at sikre adgang til ressourcer og sikre muligheden for, at deltage i og påvirke en fair udvikling af samfundet nationalt og internationalt.
Bæredygtige byer og samfund. Urbanisering er omfattende og transformerende i hele verden. Over halvdelen af verdens befolkning bor i byområder, og i 2050 forventes antallet, at være steget til 70 procent. Byerne er ofte på forkant med udviklingen, og er et knudepunkt for innovation og nye idéer. Den hurtige og store migration til byerne stiller nye krav, der skal behandles på en økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig måde. Mål 11 skal sikre, at byer og byområder er inkluderende, sikre, robuste og holdbare.
Ansvarligt forbrug og produktion. Bæredygtig forbrug og produktion indebærer en effektiv udnyttelse af ressourcer, samt hensyntagen til de økosystemer, der er afgørende for en reduceret påvirkning og sikker levering af farlige kemikalier. Det betyder ikke kun miljømæssige fordele, men også sociale og økonomiske fordele, såsom øget konkurrenceevne, industriel udvikling på det globale marked, øget beskæftigelse og mere sundhed og dermed reduceret fattigdom. Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre er derfor en forudsætning for, at konvertere til en grøn økonomi og bæredygtig udvikling, og er et mål, der supplerer de øvrige mål.
Klimaindsats. Klimaforandringerne er en af vores største udfordringer. En stor del af den øgede emission af drivhusgasser i atmosfæren kommer fra den måde, vi udtrække, transformere og bruger fossile brændstoffer til af skabe energi. Som følge af denne stigning risikerer vi, at den gennemsnitlige global opvarmning overstiger to grader celsius, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for økosystemerne, havforureningen, menneskers sikkerhed, fødevareproduktionen, vandforsyningen, sundheden og øger risikoen for vejrrelaterede naturkatastrofer. Klimaindsatsmålet understøtter fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, og kan give positive synergieffekter og muligheder for, at bekæmpe mange af de udfordringer, verden står overfor i dag, såsom fødevaresikkerhed, rent vand, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og økosystemer, menneskers sikkerhed, ligestilling, sundhed og økonomisk vækst.
Liv i havet. Mange af havets fiskebestande er truet pga. overfiskeri og derfor kræver det en global indsats for, at fremme genopbygningen af de truede fiskebestande. For at sikre bæredygtige fiskebestande bør fiskeri være baseret på, at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte, hvor der tages hensyn til særlige forhold i bestemte regioner og have. Nye og forbedrede foranstaltninger og politik er nødvendig for, at bekæmpe forurening, overfiskeri og udvindingen af naturressourcer. Beskyttelse og genopretning af kyst- og havområder er vigtige foranstaltninger der er med til, at bevare biodiversiteten og fiskeriressourcerne, men også for at styrke modstandsdygtigheden overfor klimaforandringerne. Yderligere udfordringer ved, at sikre havets produktion af fødevarer er vragrester, mikroplast og især havforurening, som viser betydningen og sammenhængen mellem livet i havet og klimaforandringerne.
Liv på land. Biodiversitet er et afgørende fundament for jordens livsbevarende systemer og vores nuværende og fremtidige velstand hviler på dette grundlag. En langsigtet bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og økosystemerne er en vigtig faktor for, at folk kan slippe permanent ud af fattigdom. At tage ansvar for dette ligger hos de udviklede lande, såvel som hos udviklingslandene. Mål 15 skal beskytte, genoprette og fremme en bæredygtig udnyttelse af økosystemerne, sikre et bæredygtig skovbrug, bekæmpe ørkendannelse og stoppe ødelæggelsen af jorden og tab af biodiversitet.
Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Fredelige samfund og frihed, uden vold, er både et mål og et middel til bæredygtig udvikling. Varige fremskridt kan ikke opnås i en kontekst præget af vold, konflikt og trusler om vold. En velfungerende offentlig regering, med ansvarlige institutioner, høj gennemskuelighed og retfærdige principper har en fundamental værdi. Det danner grundlaget for god regeringsførelse, herunder korruptionsbekæmpelse, som en af de vigtigste drivkræfter for udvikling. I et retfærdigt samfund, er alle mennesker lige overfor loven og alle har adgang til domstolene. Derudover, bør alle have mulighed for, at give sin indflydelse på beslutningsprocesserne.
Globale partnerskaber. Omfanget og ambitionerne for den nye dagsorden for bæredygtig udvikling kræver, at det globale partnerskab genoptages for, at sikre dagsordenens gennemførelse. Det vil kræve en intensiv global forpligtelse. Regeringer, den private sektor, civilsamfundet, FN-systemet og andre interessenter skal arbejde sammen for, at opnå de resultater, vi har sat os for, at opnå i 2030. Mobiliseringen af de nødvendige ressourcer til, at gennemføre disse mål inden 2030, bygger på en ånd af global solidaritet og fokuserer specifikt på behovene hos de fattigste og mest udsatte mennesker, med deltagelse fra alle lande, alle partier og alle mennesker.
Mere information på engelsk om Verdensmålene for bæredygtig udvikling kan findes her.
