I forbindelse med topmødet om klimaambitioner, der blev afholdt den 12. december på femårsdagen for Parisaftalen, opfordrede FN-generalsekretær, António Guterres, verdens lande til at erklære klimakrise.
38 lande har allerede erklæret klimakrise.
”Det er på tide, at de resterende lande gør det samme. I forbindelse med topmødet om klimaambitioner opfordrede jeg statsoverhoveder til at erklære klimakrise i deres respektive lande og realisere målsætningerne om CO2-neutralitet,” sagde Guterres ved en pressekonference.
Globale ledere tog afgørende skridt mod en mere modstands- og bæredygtig fremtid på topmødet. De præsenterede nye og mere ambitiøse klimapolitiske målsætninger og konkrete planer for, hvordan de vil modarbejde klimakrisen.
Topmødet var arrangeret af FN, Storbritannien og Frankrig med støtte fra Italien og Chile. Det er en vigtig milepæl på vejen mod de afgørende beslutninger, der skal træffes ved COP26, der finder sted i Glasgow til november næste år.
Nye forpligtelser
75 ledere fra samtlige kontinenter præsenterede i forbindelse med topmødet deres nye og mere ambitiøse målsætninger. Det viser med al tydelighed, at Parisaftalens ambitionsmekanisme, der skal sikre, at medlemslandene højner niveauet, fungerer.
De nye målsætninger indebærer, at lande, der er ansvarlige for omkring 65 procent af verdens’ CO2-udledninger, og som udgør 70 procent af den globale økonomi, vil have forpligtet sig på at opnå klimaneutralitet.
”Topmødet er et afgørende skridt på rette vej, men det er ikke tilstrækkeligt. Lad os ikke glemme, at vi fortsat bevæger os mod temperaturstigninger på 3°C frem mod udgangen af dette århundrede, hvilket ville være katastrofalt,” sagde generalsekretæren.
71 lande har styrket deres klimapolitiske planer
Antallet af lande, der har styrket deres nationale reduktionsbidrag, er vokset betydeligt til 71 lande. Samtlige EU-lande er del af Unionens nye klimaplan, hvilket blev annonceret kort tid inden topmødet.
Et voksende antal lande bevæger sig ligeledes fra mindre til omfattende planer om højere reduktionsbidrag. Disse lande tæller blandt andre Argentina, Barbados, Canada, Columbia, Island og Peru.
Og 24 lande har annonceret nye strategier for at nå nettonuludledninger. Visse lande er gået endnu længere og præsenterede ambitiøse datoer for klimaneutralitet: Finland (2035); Østrig (2040) og Sverige (2045).
”FN’s store målsætning for 2021 er at bygge en global koalition for CO2-neutralitet,” fortalte António Guterres.
Planer om afvikle støtte til fossile brændstoffer
Storbritannien, Frankrig og Sverige præsenterede planer om at afvikle støtten til fossile brændstoffer. Og Canada annoncerede, at de vil hæve prisen på kulstof til 170 canadiske dollars per ton frem mod 2030.
12 donorlande fortalte, at de vil hæve deres bidrag til udviklingslande. Tyskland vil blandt andre investere yderligere 500 millioner euro i klimabistand.
Den private sektor følger trop
Byer, virksomheder og finansielle institutioner højner også deres ambitionsniveauer.
Kampagnen Race to Resilience blev lanceret på topmødet. Den forener borgmestrer, lokale ledere, virksomheder og forsikringsselskaber i arbejdet om at forbedre vilkårene for de billioner af mennesker, der risikerer at blive eller er ramt af de omfattende konsekvenser ved klimaforandringerne.
Topmødet gav også anledning til lanceringen af et initiativ for formueforvaltere. Initiativet skal sikre, at den globale formue på 9 trillioner dollars forvaltes på bæredygtig vis og bidrager til nettonuludledninger.
Læs også
- Verdens vigtigste opgave: klimaneutralitet i 2050
- Klimatopmøde skal højne indsatsen mod global opvarming
- Klimatopmøde skal markere 5-årsdagen for Parisaftalen
- Gutteres vil bygge en stærk koalition, der skal sikre klimaneutralitet
- Gutteres opfordrer EU til at reducere drivhusgasudledningerne med 55% frem mod 2030
- Gutteres til Nordisk Råd: Vi har brug for jeres lederskab
- 2010-2020 bekræftet som det varmeste årti i historien
