18 lande valgt til at arbejde for FN’s Økonomiske og Sociale Råd

0
456
alt

alt 

25. oktober 2010 – Generalforsamlingen valgte i dag 18 medlemmer til det centrale FN-forum. Her har de har til opgave at drøfte internationale økonomiske og sociale fremskridt.

Australien, Cameroun, Kina, Ecuador, Finland, Gabon, Ungarn, Letland, Malawi, Mexico, Nicaragua, Norge, Pakistan, Qatar, Republikken Korea, Rusland, Senegal og England blev valgt, og i nogle tilfælde genvalgt til at arbejde for det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

Rådet, der består 54 medlemmer valgt af generalforsamlingen, mødes årligt for at styrke økonomisk og socialt samarbejde og udvikling. De valgte lande vil begynde deres tre-årige periode fra den 1. januar 2011.

De øvrige nuværende medlemmer af ECOSOC er Argentina, Bahamas, Bangladesh, Belgien, Canada, Chile, Comorerne, Côte d’Ivoire, Egypten, Estland, Frankrig, Tyskland, Ghana, Guatemala, Guinea-Bissau, Indien, Irak, Italien, Japan, Malta, Mauritius, Mongoliet, Marokko, Namibia, Peru, Filippinerne, Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saudi-Arabien, Slovakiet, Spanien, Schweiz, Ukraine, USA, Venezuela og Zambia.

Blandt de mange spørgsmål, der drøftes i ECOSOC er fremskridt mod at nå mål såsom millenniumudviklingsmålene (MDGs), de otte mål for bekæmpelse af fattigdom, sult og andre sociale dårligdomme inden 2015, samt internationalt udviklingssamarbejde og den globale finansielle situation.

ECOSOC’s ugelange højniveausegmentet handlede i år om udviklingssamarbejde i tider med kriser, og der blev også lagt vægt på ligestilling og myndiggørelse af kvinder samt en politisk dialog om den aktuelle verdensøkonomi.