A-Ø webstedsindeks

COVAX: Frontarbejdere og udsatte befolkningsgrupper får vacciner

Frontarbejdere og udsatte befolkningsgrupper i 145 lande, der ikke har kunnet hamstre vacciner, vil blive vaccineret i løbet af første halvdel af 2021. Vaccinationerne er del af det FN-anførte COVAX-initiativ, der skal sikre lige adgang til vaccinerne.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og partnerorganisationer fortalte at de vil bistå regeringerne i de 145 lande med distributionen. Det vil de blandt andet gøre ved at give detaljerede beskrivelser af, hvilke vacciner landene kan forvente at modtage mellem i dag og udgangen af juni.

FN’s børnefond (UNICEF), der spiller en central rolle i immuniseringsprogrammerne på globalt plan, bifalder udviklingen.

”Det er vigtigt at vi lykkes i første forsøg,” sagde udøvende direktør for UNICEF Henrietta Fore. ”Vores landekontorer vil støtte regeringer i at sikre den infrastruktur, der er nødvendig for, at vaccinerne kan distribueres ved meget lave temperaturer.”

De vacciner, der i øjeblikket er godkendte, skal opbevares ved meget lave temperaturer, og der er derfor en risiko for, at mange ødelægges under distributionen.

”Vi skal sikre, at sundhedsarbejdere er trænet i, hvordan vaccinerne opbevares og håndteres. Mange er doserne vil gå til sundhedsarbejdere i byområder, hvor risikoen for at blive smittet med COVID-19 er størst.”

1.2 millioner doser af Pfizer/BioNTech-vaccinen, der kræver ultra-lave temperaturer, vil blive udleveret til 18 lande i løbet af første kvartal af 2021. I alt vil der blive uddelt 40 millioner doser af vaccinen.

Derudover vil 336 millioner doser af AstraZeneca/Oxford-vaccinen blive uddelt til samtlige lande, der har skrevet sig på COVAX-ventelisten og som er blevet godkendt af WHO.

Det samlede antal doser, som COVAX råder over vil dække 3.3 procent af befolkningen af de lande, der er blevet godkendt til at modtage vacciner gennem programmet.

Det vil gøre det muligt for regeringer at beskytte deres med udsatte befolkningsgrupper og frontarbejdere.

Læs også:

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19