40 timers militærudgifter svarer til FN’s årsbudget for fredsbevaring

0
407
Militærudgifter

Militærudgifter

19. maj 2014 – Når FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, siger, at ”verden er over-armeret og fred er underfinansieret”, overdriver han bestemt ikke. Samtidig med, at vi i år mindes hundredeåret for Første Verdenskrig og lever i tid med en af historiens værste finansielle kriser, så æder militærudgifter stadig store dele af statsbudgetterne over hele verden op. Dette kan dog på ingen måde siges at være tilfældet for fredsskabende bestræbelser.

Hver dag bliver der globalt brugt næsten 4,8 milliarder USD på militæret, det svarer til 25,64 milliarder danske kroner om dagen. Derimod er hele FN’s fredsbevarende organisations budget på mindre end 8 milliarder USD om året, hvilket svarer til 42,83 milliarder danske kroner. Sagt på en anden måde, så bruger verden snildt FN’s årlige budget til fredsbevarelse på militæret hver 40’ende time.

Fredsbevaring er selvfølgelig kun en del af FN’s fredsindsatser, man skal ikke underkende, at opbygningen af institutioner og diplomati også er vigtigt. Men generalsekretærens ord lyder mere som en underdrivelse.

”Niveauet for militærudgifterne er svært at forklare efter Den Kolde Krig og især midt i en global finansiel krise”, skrev Ban Ki-moon for nylig i en kronik. ”Økonomer ville kalde det en ”offeromkostning”. Jeg kalder det tabte menneskelige muligheder. Det er især muligt, at skære meget i atomvåbenbudgetterne.”

Da det sidste møde ved FN’s nedrustningskommissions sluttede den 25. april, udtrykte FN’s højkommissær for nedrustning, Angela Kane, ”beklagelse og skuffelse” over, at det ikke havde været muligt, at opnå enighed om en aftale.

Mange af FN’s nedrustningsprocesser har varet længe og er stadig aktive. FN-konferencen om nedrustning genoptages i Geneve i midten af maj, og samtidig er man lige begyndt på den tredje session af forberedelse forud for den konference, der skal finde sted i 2015, og som omhandler traktaten om begrænsning af kernevåben.

I lyset af den komplicerede situation mellem USA og Ukraine, bliver det sog måske en udfordring at opnå resultater på kernevåben-fronten.

Nedrustningssituationen hos FN er ikke bare pessimistisk. Embedsmændene er blevet opmuntret af sidste års vedtagelse af Våbenhandelsaftalen. Den 14. april arrangerede det Internationale Fredsbureau for 4. gang den Internationale Aktionsdag om militærudgifter. Ved et seminar, organiseret af bureauet fra Geneve, sagde Michael Møller, som er konstitueret generaldirektør for FN i Geneve, at FN-pagten giver stater suverænitet til at beslutte den passende størrelse på deres militærudgifter. Samtidig forlanger pagtens artikel 26 dog også, at medlemsstaterne skal fremme international fred og sikkerhed ” med det mindst mulige opbud til rustninger af verdens menneskelige og økonomiske ressourcer”.

”For FN giver Våbenhandelsaftalen store håb for reducering af konflikt og bevæbnet vold, som påvirker millioner af civile hvert år. Det kan hjælpe med at skabe et mere befordrende miljø for FN til at udføre sit mandat i fredsskabelse, fredsbevaring og fredsskabning i post-konflikt-områder, og også til at fremme 2015-målene”, sagde Møller ved seminaret. Han understregede det tankevækkende faktum, at kun 7 procent af de penge der bliver brugt til militære formål, ville være nok til at nå 2015-målene.

Kendsgerningerne taler for sig selv og viser, at der er behov for en stor indsats. Globalt var militærudgifterne på 1.750 milliarder USD i 2013, svarende til 9.370 milliarder danske kroner. Det er et fald på 1.9 % sammenlignet med 2012, ifølge data fra SIPRI, som er det Internationale Fredsforskningscenter i Stockholm. Men faldet skyldes hovedsageligt et fald på 7.8 % i USA’s militærudgifter i Irak, siden de ikke længere er i krig. Hvis man tager USA ud af regnestykket, så steg militærudgifter globalt med 1.8 %. I Afrika steg udgifterne med 8.3 %, Mellemøsten med 4 % og Asien med 3,6 %.

Kina er ansvarlig for størstedelen af stigningen i Østasien, da landet har øget sine militærudgifter med 170 % det sidste årti. Samtidig har landet annonceret en stigning på 12,2 % for udgifterne i 2014.

Det faktum, at militærudgifter stadig er på så høje niveauer, er uheldigt, ikke mindst fordi summerne repræsenterer langt mere end hvad der er brug for til udvikling. Bevæbnede konflikter i Afrika fra 1990 til 2007 antages at have kostet omkring 300 milliarder USD, hvilket svarer til 1.606 milliarder danske kroner. Bevæbnet konflikt koster Afrika 18 milliarder USD årligt, 96 milliarder DKR, og samtidig svandt de konfliktramte landes økonomi med 15 % (i gennemsnit??).

Det det koster at opretholde verdens atom arsenal i et minut, kunne man anskaffe 427 ton fødevarer for.

En tank koster det samme som 2 millioner myggenet, en kampflyver svarer til 4.600 klasseværelser og i stedet for at bygge et destroyer (militærskib), kunne man bygge 38.000 vandsteder.

Hvad svarer de enorme summer til?:

Globale militærudgifter i 2013: 1,75 billioner USD.

– 2,5 % af den globale BNP.

– 12 gange så meget som al officiel udviklingsbistand i verden.

Baggrund:

UNRIC’s biblioteks baggrundsmateriale om nedrustning: http://www.unric.org/en/unric-library/29029
UNODA’s (FN’s kontor for nedrustning) hjemmeside: http://www.un.org/disarmament/