For knap 15 år siden påbegyndte den danske iværksætter Selina Juul arbejdet med et nyt initiativ, der skulle forhindre madspild. Med tiden blev det en kæmpe national og international succes.
Den 31. juli 2008 satte Selina Juul sig for at finde ud af, hvordan hun kunne bidrage til kampen for en af de sager, der vedrører os alle sammen: kampen mod madspild. Hun oprettede en Facebook-gruppe, som på kun to uger fik mediernes bevågenhed.
Foto: Keld Navntoft
Allerede to måneder efter lykkedes det at nå de første substantielle resultater: Den danske gren af den nordiske discountkæde REMA 1000 udfasede mængderabatkonceptet, en betydelig kilde til madspild, i deres butikker.
Sidenhen har Juul igangsat mange projekter og talt på en række konferencer i Danmark og i udlandet – ja, selv i Vatikanet. “Det er helt uvirkeligt, at det er blevet så stort. Det havde man ikke forestillet sig her femten år efter,” udtaler hun.
Selina Juul understreger, at spørgsmålet om madspild også er et etisk spørgsmål: Man smider mad ud, mens mennesker i andre lande sulter.
Det er helt i tråd med FN’s generalsekretærs budskab: Madtab og madspild er “en etisk skandale”.
Om FN’s agenda
FN har i den senere tid i stigende grad sat fokus på madspild. For første gang markerer verdensorganisationen den 30. marts 2023 som International Day of Zero Waste (‘Nulaffalds-dag’).
Hensigten med mærkedagen er at fremhæve og promovere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre; at støtte samfundsmæssige ændringer i retning af mindre spild og mere genbrug samt øge almindelige borgere og forbrugeres bevidsthed om, hvordan nul-affaldsinitiativer bidrager til at fremme 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
Affaldssektoren har en meget negativ indvirkning på tre globale kriser: klimaforandringer, biodiversitets- og naturtab samt forurening. Det anslås, at menneskeheden producerer 2,24 milliarder tons husholdningsaffald årligt, hvoraf kun 55 procent håndteres med de nødvendige faciliteter. Hvert år går omkring 931 millioner tons mad tabt eller spildes, og op til 14 millioner tons plastikaffald kommer ind i vandøkosystemer.
Hårdt arbejde uden løn
Hvordan kunne det så være, at det lige netop var udfordringen med madspild, Juul forsøgte at løse? Hun udtaler, at det var et område, der allerede betød meget for hende, og så blev det ikke rigtig taget seriøst på det tidspunkt for femten år siden. Der var altså en mulighed for at bidrage med noget nyt og tiltrængt.
Man skal ikke nødvendigvis forvente, at iværksætterens gode idé fra den ene dag til den anden løfter vedkommende ud af hverdagslivet– snarere tværtimod. “De første otte år arbejdede jeg om dagen uden løn. Om aftenen og natten arbejdede jeg som selvstændig grafisk designer, så jeg havde en indtægt; men det var hårdt arbejde at have begge dele på én gang,” fortæller Juul.
Hvad kræver det?
Netop hårdt arbejde er et nøgleord, når man vil prøve at forstå, hvad det kræver at opstarte et initiativ som Stop Spild Af Mad. Ifølge Juul kræver det en god og ansvarlig tillidsperson, som man kan stole på, samtidig med, at man har det store, langsigtede mål for øje på trods af “de små sten på vejen.” Derudover kræver det naturligvis også gode kommunikative evner, når man skal tale på konferencer eller tale med medierne.
En anden afgørende faktor er det omtalte langsigtede perspektiv. Det er på baggrund af det, at Selina Juul foretrækker at blive omtalt som iværksætter og ikke aktivist: “Ordet aktivist er jo egentlig noget positivt; men sådan er det ikke længere i dag. Det forbindes med at hælde tomatsuppe udover Rembrandt-malerier og den slags. Jeg forstår godt de unge aktivisters frustration; men med de metoder undergraver de sig selv – det der skal til, er det lange seje træk og et positivt budskab.”
Netop det positive budskab har betydet, at Stop Spild Af Mad i dag har en lang række samarbejdspartnere: “Vi er ikke sådan nogen, der går ud og skælder ud til højre og venstre”, og på den måde får organisationen langt flere, større aktører i tale (ikke mindst inden for erhvervslivet).
Juul understreger yderligere, at det lokale budskab kan inspirere globalt. I forbindelse med en dokumentarfilm lavede BBC en kort video med Juul. Her fortalte hun om konsekvenserne ved madspild globalt set, og hvordan hendes arbejde med Stop Spild Af Mad havde medvirket til at ændre danskernes mentalitet. På kort tid fik videoen 30 millioner visninger på Facebook. Historien handler derfor også om, hvordan det lokale arbejde kan rykke meget selv på internationalt plan.
Samarbejdet med FN
I 2011 blev Juul inviteret til Düsseldorf af FN’s fødevarekommission (FAO) for at tale på kommissionens internationale kongres. Siden da har hun samarbejdet med FN’s globale initiativ SAVE FOOD, og hun er også med i Champions 12.3. Sidstnævnte er et samarbejde mellem en lang række individer, organisationer og regeringer om at implementere SDG 12 delpunkt 3. Delpunktet består i “at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsmønstre.”
Implementeringen af SDG 12.3 er temaet for den første Internationale Nulaffalds-dag.
