52 grupper på generalsekretærens ”skammens liste”

0
485
52 væbnede grupper er på generalsekretærens "skammens liste"

52 væbnede grupper er på generalsekretærens "skammens liste"

New York, 11. juni – Generalsekretær Ban Ki-moon præsenterede i går over for Sikkerhedsrådet sin årlige rapport om børn og væbnede konflikter. Rapporten giver et overblik over situationen for piger og drenge i væbnede konfliktzoner samt de tiltag, som er blevet gjort for at beskytte dem. Rapporten indeholder en liste over grupper, som hyrer og udnytter børn, dræber og lemlæster, begår seksuel vold eller overfalder skoler og hospitaler; en såkaldt ”skammens liste”.

Nye kriser har ført til enorme lidelser for børn. I Syrien har børn været ofre for mord og lemlæstelse, vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse, tortur og mishandling, herunder seksuel vold begået af de væbnede syriske styrker, efterretningsstyrker og Shabbiha militæret.

Børn mellem otte og 13 år blev tvangsfjernet fra deres hjem og brugt af soldater som menneskelige skjold, hvor de blev placeret foran vinduerne i busser, som transporterede militært personel ind i byer under angreb. Skoler blev jævnligt ransaget og brugt som militærbaser og arresthuse. I arresten blev piger og drenge slået, fik bind for øjnene, udsat for stressende stillinger og elektrisk stød, samt pisket med tunge elektriske kabler.

Verden holder detaljeret regnskab med volden begået mod civile i Syrien, og jeg er overbevist om, at disse forbrydelser ikke forbliver ustraffede”, sagde generalsekretæren for børn og væbnede konflikter, Radhika Coomaraswamy.

For første gang nogensinde listede generalsekretæren grupper, der er ansvarlige for overgreb på skoler og hospitaler foruden dem, som rekrutterer, dræber og lemlæster eller begår seksuel vold. Listen er et resultat af Sikkerhedsrådets resolution 1999 vedtaget sidste år.

På listen er 52 væbnede grupper i Afghanistan, den Demokratiske Republik Congo og Irak, samt den syriske regerings styrker, som jævnligt brænder, plyndre og ransager skoler, samt overfalder eller truer lærere, studerende og medicinsk personel.

Ved konflikter skal skoler og hospitaler være fredszoner og respekteres af alle parter”, understregede generalsekretær for børn og væbnede konflikter, Coomaraswamy.

Link til rapport: http://www.un.org/children/conflict/_documents/A66782.pdf

Foto: UN Photo/Myriam Asmani