Antallet af asylansøgere er på sit højeste – i Danmark er det på sit laveste

0
458

 Asylansøgere venter i bådens trange lastrum, før de begiver sig ud på en farlig rejse. Foto: UNHCR / A. D'Amato

26.03.2015 – Antallet af asylansøgere i verden er på sit højeste i 22 år, siden Balkankrigene, fastslår en ny rapport fra FN’s flygtningeorganisation (UNHCR). I Danmark ses en modsat trend. 

Det er især grundet stigninger i antallet af krige, væbnede konflikter og forværrede sikkerhedssituationer, at verdenssamfundet vidner denne stigning. Udfordringerne havde samme karakter i 90’erne under Balkankrigene, noterer FN’s højkommissær for flygtninge António Guterres, og peger på den dramatiske situation i Syrien. ”Vores respons skal være lige så generøs nu, som den var dengang – at give asyl, mulighed for at bosætte sig og en anden form for beskyttelse af personer, som flygter fra disse frygtelige konflikter”, understregede højkommissæren.

Ifølge rapporten søgte 866,000 personer asyl i de industrialiserede dele af verden, en stigning på 45 % fra 2013 og det højeste niveau siden krigene i Bosnien og Hercegovina i 1992.

150,000 af de asylsøgende vi ser idag, kommer fra Syrien. Den næststørste gruppe er irakere, som når op på næsten 70 000 søgende.

I Vesten er Sverige det land, har modtaget flest flygtninge relativt til indbyggertal. De tager imod 24,4 asylansøgere pr. 1000 svenskere.

Generelt skildres en tendens til, at lande tager imod flere asylansøgere – men ikke i Danmark. Der gør det modsatte sig gældende.

Nye tal fra Udlændingestyrelsen oplyser, at antallet af asylansøgere for februar måned, 2015, er på sit laveste niveau siden maj 2012.

Fra juni til september 2014 steg antallet drastisk. Størstedelen af ansøgerne kom fra hhv. Syrien, som udgjorde 7.185 ansøgere, og Eritrea med 2.293. I takt med stigningerne har regeringen indført en række stramningstiltag og siden oktober 2014 har tallene været faldende. Til dags dato har 1077 søgt om asyl i Danmark. Syrere udgør stadig hovedvægten af de asylansøgende med 457, mens eritreere nu udgør 11 ansøgere.

I skarp kontrast står Tyrkiet, som har taget imod 1,5 millioner syriske flygtninge og Libanon der har taget imod 1,1 millioner.

Melissa Fleming talsmand for UNHCR opfordrer de europæiske lande til at udvise samme åbenhed, som de gjorde under borgerkrigene på Balkan.

Hun peger på, at alle lande har et ansvar i at løfte byrden. 

Relaterede artikler:

EU og allierede bør tage imod 1 mio flygtninge i løbet af de næste 5 år

Antallet af flygtninge i verden slår alle rekorder, igen

Sveriges åbne arme

Eritrea: klart mønster af menneskerettighedskrænkelser