Ban anmoder LDC-landenes ledere om at skabe grundlag for økonomisk udvikling

0
398
alt

alt8. maj 2011: Generalsekretær Ban Ki-moon opfordrede i dag lederen fra verdens fattigste lande, der mødes i Tyrkiet, til at blive enige om en fælles holdning og sende en stærk politisk meddelelse til resten af verden. En meddelelse om vigtigheden af investeringerne i LDC-landene, der kan udrydde den globale fattigdom. 

“Det vigtigste for det nye handlingsprogram er at opbygge en stærk økonomi, der kan modstå eksterne chok”, sagde Ban Ki-moon på et topmøde til lederne for de 48 LDC-lande. Topmødet blev holdt i Istanbul på åbningsdagen for den fjerde LDC-konference.

Denne konference vil vurdere gennemførslen af Bruxelles Handlingsprogrammet – en aftale der blev vedtaget på LDC-konferencen i 2001 – og forsøge at få de deltagende lande til at komme til enighed om en række nye støtte initiativer for de 48 LDC-lande.

Ban Ki-moon opfordrede til opbygningen af produktionskapacitet og udvidelsen af mulighederne for et anstændigt job for mænd og kvinder i LDC-landene.

”Det betyder, at der skal garanteres plads til det civile samfund og den private sektor kan fungere. Det betyder en udvidelse af anskaffelsen af væsentlige services – uddannelse, sundhed, infrastruktur og det sociale sikkerhedsnet, især hvad angår madsikkerhed”.

”For at opnå dette har man brug for forpligtelse fra en lang række partneres traditionelle donorer, vækstlandene og erhvervslivet”, sagde generalsekretæren. Han opfordrer lederne til ”ikke at tillade den nye globale sparsommelige tendens til at underminere fremskridt”.

 Du kan læse mere om LDC-landene og konferencen her.