1. Februar, 2010

”Vi ved at afrikanske kvinder ofte er den stabiliserende kraft i forhold til at holde familier, lokalsamfundet og nationer sammen,” udtaler Ban Ki-moon ved den afrikanske lancering af ”UNiTE to End Violence against Women”-kampagne i Addis Ababa, Etiopien.
Generalsekretæren påpeger samtidig, at afrikanske kvinder er ”drivkraften for at overvinde fattigdom, reducere sult, bekæmpe analfabetisme, helbrede de syge, forhindre udbredelsen af sygdomme og fremme stabilitet.”
UNiTE-kampagnen, der blev lanceret i 2008, opfordrer alle verdens lande til at iværksætte en stærk lovgivning, handlingsplaner, forebyggende tiltag, dataindsamling og systematiske bestræbelser på at reducere den seksuelle vold.
Kilde: FN Nyheder



