Økologi, økonomi og lighed. Det er nøglepunkterne i en grøn økonomi. Det er vejen til en velstående og alsidig nation.
I løbet af de seneste par år er brugen af begrebet “grøn økonomi” steget og er f.eks. blevet brugt af FN, statsoverhoveder, EU og OECD til at forklare sammenhængen mellem bæredygtighed, økonomi og miljø. Faktisk er en overgang til en grøn økonomi netop det, der er nødvendigt for at nå flere af FN’s Verdensmål – både målene vedrørende klimaindsats, men også vedrørende økonomisk vækst, retfærdighed og velfærd. I juni 2022 afholdes Stockholm+50-konferencen, hvis mål er at skabe bæredygtig og grøn økonomi, flere jobs og en sund planet for alle, hvor ingen bliver ladt tilbage.
Hvad er en grøn økonomi?
En grøn økonomi defineres som kulstoffattig, ressourceeffektiv og socialt inklusiv. I en grøn økonomi drives væksten i beskæftigelse og indkomst af offentlige og private investeringer i økonomiske aktiviteter og infrastruktur, der giver mulighed for at reducere udledninger og forurening, øge energi- og ressourceeffektiviteten og forebygge tab af biodiversitet og økosystemer. En grøn økonomi indebærer investeringer i vedvarende energi, f.eks. solenergi, vindkraft på land og til havs, brint, elbiler og energieffektive boliger.
Begrebet grøn økonomi erstatter ikke bæredygtig udvikling, men skaber et nyt fokus på økonomi, investeringer, kapital og infrastruktur, beskæftigelse og færdigheder samt positive sociale og miljømæssige resultater.
En grøn økonomi er tæt forbundet med Verdensmål 13, Klimaindsats, men den retter derudover opmærksomheden mod livskvalitet med mennesket i centrum.
De fire dimensioner af grøn økonomi
En grøn økonomi prioriterer planetens og befolkningens sundhed og betragter dem som indbyrdes forbundne. Prioritering og gennemførelse af det grønne initiativ hjælper også lande med at nå flere af FN’s Verdensmål.
SDG 3: Good health and well-being
Store investeringer i energi- og miljøsektoren vil resultere i hundredtusindvis af nye arbejdspladser. Koncentrationen på ren energi og den voksende velstand understøtter udvidelsen af naturlig, menneskelig og social kapital og giver dermed arbejdsmuligheder for ”grønne” erhverv, virksomheder og organisationer. Desuden vil sektoraktiviteterne skabe potentiale for uddannelse, bæredygtig infrastruktur og uddannelse, så alle mennesker kan få fremgang.
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Den grønne økonomi og dens økonomiske og sociale fordele understøttes af divers evidens. For at få en grøn økonomi til at lykkes skal institutionerne være tværfaglige – de skal anvende videnskab, økonomi, viden på tværs af sektorer og lokal know-how. Ved at inddrage samfundets forskellige aspekter vil en grøn økonomi kunne opbygge et finansielt system, der tjener samfundets interesser ved at fremme lokale økonomier, samtidig med at der opretholdes fælles standarder og procedurer.
Mål 13: Klimaindsats
En grøn genopretning beskytter, genopretter og investerer i naturen; en afgørende detalje i grønne økonomier er klimaafbødning og genoprettelse af biodiversitet. På grund af den begrænsede bæredygtighed af naturkapital er genopretning og vækst af vand, jord og natursystemer en høj prioritet. Desuden er en grøn økonomi stærkt forbundet med cirkulær økonomi: en produktions- og forbrugsmodel, der indebærer genbrug og genanvendelse
af materialer og produkter så længe som muligt.
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Den grønne økonomi hænger sammen med cirkulær økonomi. Med hensyn til forbrug bør der ske et skift for at reducere forbruget af naturressourcer til et bæredygtigt niveau. En inklusiv økonomi omfatter og omfavner moderne modeller for økonomisk udvikling, hvis mål er at skabe velstand inden for planetens grænser.
FN’s Miljøprogram, UNEP, arbejder med begrebet grøn økonomi og tilskynder til gennemførelse af en grønnere dagsorden i udviklingslandene. Hovedområderne i deres arbejde er fokus på grøn finansiering, teknologi og investeringer samt fremme af en makroøkonomisk tilgang til bæredygtig økonomisk vækst gennem regionale, subregionale og nationale fora. Endelig yder UNEP støtte til lande med hensyn til udvikling og integrering af makroøkonomiske politikker til støtte for overgangen til en grøn økonomi. Et af disse lande er Kenya.
Kenya: feed-in tariffer
Kenya har en af de mest dynamiske økonomier i Afrika, men står alligevel over for en række presserende økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Fra klimaforandringer og udtømning af naturressourcer til høj fattigdom og stigende arbejdsløshed, tager landet fat på disse problemer gennem sit engagement i en kulstoffattig og ressourceeffektiv udviklingsvej.
Foto: Amani Nation/Unsplash
UNEP understregede, at regeringens politik spiller en vigtig rolle for at øge incitamenterne til at investere i vedvarende energi. Det kan bl.a. ske ved at indføre tidsbegrænsede incitamenter, subsidier, skattefradrag og feed-in-tariffer. Sidstnævnte er blevet gennemført i mere end 30 udviklede lande og i 17 udviklingslande. Kenya indførte i 2008 en feed-in-tarif på elektricitet fra vind, biomasse og små vandkraftværker og udvidede i 2010 tarifferne til også at omfatte geotermisk energi, biogas og solenergi.
Som det er tilfældet med enhver form for positiv støtte, er udformningen af feed-in-tarifferne afgørende for deres succes, afhængigt af spørgsmål som f.eks. støtteperioder, graduerede takstnedsættelser over tid, minimums- eller maksimumskapacitetsgrænser.
Stockholm+50
Disse grønne investeringer skal muliggøres og støttes gennem målrettede offentlige udgifter, politiske reformer og ændringer i beskatning og regulering.
FN’s Generalforsamling tog i 2021 en beslutning om at samle det globale miljøsamfund i Stockholm til et stort internationalt miljømøde den 2. og 3. juni 2022, i ugen op til Verdens Miljødag.
Arrangementet vil give ledere en mulighed for at trække på 50 års multilateral miljøindsats for at opnå den dristige og presserende indsats, der er nødvendig for at sikre en bedre fremtid på en sund planet.
Ved at anerkende multilateralismens betydning for håndteringen af Jordens tredobbelte planetariske krise – klima, natur og forurening – vil begivenheden fungere som et springbræt for at fremskynde gennemførelsen af FN’s Verdensmål, herunder 2030-dagsordenen, og Parisaftalen.
Læs mere om Verdensmålene, klimaafbødning og multilateralt samarbejde i miljøsektoren her: Stockholm+50.
Læs mere her:
Bæredygtig infrastruktur: en synergi mellem klimafbødning og økonomisk vækst (unric.org)
