Ban Ki-Moon på besøg i Grønland

0
461
Foto: UN/Eri Kaneko

Foto: UN/Eri Kaneko

FN’s Generalsekretær Ban Ki-Moon ankom i går aftes til Ilulissat i Grønland sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Den grønlandske regeringschef Aleqa Hammond, fra partiet Siumut tog imod, og skal ledsage dem under besøget.

Det næste globale klimatopmøde skal foregå i Paris i 2015 ved COP21, men inden da holder FN et klimatopmøde i New York den 23. september i år. Inden da er Ban Ki-Moon interesseret i selv at se hvad den globale opvarmning har af effekt de steder den rammer hårdest. Han besøger blandt andet Jakobshavn Isbræ, hvor opvarmningen smelter isen med stor hast.

Helle Thorning-Schmidt håber, at besøget vil skabe global opmærksomhed omkring klimaforandringerne og de konsekvenser det her for blandt andet Grønland. Hun udtaler, at man ikke har gjort nok for at stoppe klimaforandringerne, selvom mange de sidste år har advaret højlydt om problemet.

Generalsekretæren og statsministeren skal udover besøget ved Jakobshavn Isbræ også ud at køre hundeslæde og besøge Aleqa Hammonds hjemby Uummannaq.

Kilde: Ritzau/DR/Politiken.