Infrastruktur og bæredygtig udvikling hænger positivt sammen. Ca. 70% af alle drivhusgasser er forbundet med konstruktion og drift af infrastruktur, og det anslås, at bygninger alene tegner sig for mere end 30% af det globale ressource- og slutforbrug af energi. Ifølge en WHO-rapport vil antallet af dødsfald som følge af emissioner fra vigtige infrastrukturindustrier stige fra de nuværende 150.000 om året til 250.000 i 2030.
Betyder det, at løsningen på at få FN’s Verdensmål og redde vores planet er at standse alt konstruktion af infrastruktur? Lad os se nærmere på sammenhængen mellem FN’s Verdensmøl og infrastruktur.
FN’s Verdensmål og infrastruktur
I 2015 vedtog alle FN’s medlemsstater en udviklingspolitik om bæredygtighed, som er centreret omkring 17 Verdensmål. De 17 mål udgør en global plan for fred og velstand for mennesker og planeten og skal nås inden 2030. Det er indlysende, at Verdensmål 9, Industri, innovation og infrastruktur, og SDG 11, Bæredygtige byer og lokalsamfund, er forbundet med infrastruktur.
Men vi er også afhængige af forskellige former for infrastruktur til at levere vigtige tjenester og støtte vores økonomier. Menneskers velfærd afhænger af vand- og sanitetsinfrastruktur (Verdensmål 6), ligesom uddannelse af høj kvalitet (Verdensmål 4) og produktivitet afhænger af adgang til energi (Verdensmål 7). Infrastruktur kan derudover resultere i bedre sundhed (Verdensmål 3), kan resultere i økonomisk vækst (Verdensmål 8), og tilsammen kan det bidrage til at udrydde fattigdom (Verdensmål 1). Overordnet set er en målrettet planlagt byinfrastruktur, herunder intelligent offentlig transport, grønne og energieffektive bygninger samt grønne områder, afgørende for at sikre, at verdens hurtigt voksende byer er i overensstemmelse med 2030-dagsordenen.
Disse eksempler viser, at svaret ikke er at stoppe konstruktion af infrastruktur, men at forbedre byggeplanerne og forme dem således, at de bidrager til at nå Verdensmålene. En del af løsningen ligger i bæredygtig infrastruktur eller kulstoffattig infrastruktur.
Bæredygtig infrastruktur
Hvad er definitionen på bæredygtig infrastruktur? Bæredygtig infrastruktur planlægges, konstrueres, bygges, drives og nedlægges på sådan en måde, der sikrer økonomisk og finansiel, social, miljømæssig (herunder klimaresistent) og institutionel bæredygtighed i hele dens livscyklus. Selv om de økonomiske fordele og finansielle aspekter er vigtige, er der økonomiske risici forbundet med det, som skal tages i betragtning for at undgå negative følger, f.eks. gæld.
Bæredygtig infrastruktur kan bidrage til at opbygge modstandsdygtighed i lande og samtidig beskytte mod ekstreme klimaforandringer. Et eksempel på kulstoffattig infrastruktur er jernbaneinfrastruktur, som reducerer antallet af lastbiler, der udleder kulstof.
Efterspørgslen efter denne type infrastruktur og det verdensomspændende ønske om økonomisk vækst er stort både i de udviklede lande og i udviklingslande.
Befolkningen, økonomien og planeten
Infrastruktur kan give fordele på tværs af sektorer og danner grundlag for forbedringer inden for tre dimensioner: en økonomisk dimension, en social dimension og en miljødimension.
Bæredygtig infrastruktur understøtter opfyldelsen af alle de sociale Verdensmål. Forbedret adgang til grundlæggende serviceydelser er et af de grundlæggende mål for infrastrukturudvikling, og bæredygtig infrastruktur, der integrerer elektricitet, transport, rent vand og sanitetstjenester, er tæt forbundet med fattigdomsbekæmpelse.
For økonomien vil investeringer i infrastruktur resultere i vækst gennem jobskabelse, en ny indkomstkilde, handelsmuligheder, aktiver og tjenesteydelser. Optimal anvendelse af den lokale arbejdskraft og lokale materialer kan også stimulere den lokale økonomi og bidrage til at mindske fattigdommen.
Endelig er der bred enighed om, at ambitionerne i Parisaftalen om klimaændringer kun kan opfyldes ved en overgang til bæredygtig energi, der kræver store investeringer i ny infrastruktur, og ved at begrænse virkningerne af klimaforandringerne.
Bæredygtig infrastruktur i praksis
Nedenfor er der to eksempler på bæredygtig infrastruktur i praksis i et udviklet land og i et udviklingsland.
DANMARK
Ved konstruktion af f.eks. veje, broer og industrianlæg bør der tages hensyn til fremtidige klimatiske forhold. Københavns Kommune gjorde dette med deres Skybrudsplan fra 2012: planen skitserer de foranstaltninger, der anbefales til klimatilpasning, herunder ekstreme regnskyl. Tunneler og veje blev designet med henblik på at øge afvandingskapaciteten og udledningen af vand i havet. Desuden blev der installeret oversvømmelsessikringer i bygninger.
Infrastruktur støtter udviklingslande, der forsøger at integrere sig i den globale økonomi ved at fremme den internationale handel. En velfungerende transportinfrastruktur og intermodal infrastruktur gør det muligt for indenlandske producenter at eksportere varer til udlandet.
KENYA
I Kenya er kraftværket Olkaria et geotermisk investeringsprojekt, som blev bygget for at mindske landets afhængighed af vandkraft. Olkaria har øget andelen af geotermisk energi til 51% af Kenyas nationale energimix, ifølge Verdensbanken. Udviklingen af geotermisk energi er også afgørende for Kenyas strategi for at mindske fattigdommen gennem øget adgang til pålidelig og ren energi. Verdensbankens landedirektør for Kenya, Diarietou Gaye, kommenterede, hvordan energisektoren er “en vigtig infrastrukturinvestering i kampen mod fattigdom”.
Stockholm+50
Er du interesseret i at lære mere om bæredygtighed og FN?
FN’s Generalforsamling tog i 2021 en beslutning om at samle det globale miljøsamfund i Stockholm til et stort internationalt miljømøde den 2. og 3. juni 2022, i ugen op til Verdens Miljødag.
Arrangementet vil give ledere en mulighed for at trække på 50 års multilateral miljøindsats for at opnå den dristige og presserende indsats, der er nødvendig for at sikre en bedre fremtid på en sund planet.
Ved at anerkende multilateralismens betydning for håndteringen af Jordens tredobbelte planetariske krise – klima, natur og forurening – vil begivenheden fungere som et springbræt for at fremskynde gennemførelsen af FN’s Verdensmål, herunder 2030-dagsordenen, og Parisaftalen.
Læs mere om Verdensmølene, klimaafbødning og multilateralt samarbejde i miljøsektoren her: Stockholm+50.
Læs mere her:
Stockholm +50 to go ahead – United Nations Western Europe (unric.org)
