A-Ø webstedsindeks

Blå Økonomi: havene som det næste økonomiske marked

40% af verdens befolkning bor nær kystområder, mere end 3 mia. mennesker lever af havene, og 80% af al verdenshandelen foregår via havene. Havene og kystområderne bidrager til fødevaresikkerhed og bekæmpelse af fattigdom. Alligevel er havene alvorligt truet af menneskelige aktiviteter, hvor økonomisk profit er på bekostning af miljøødelæggelser. Forsuring, forurening, opvarmning af havene, eutrofiering og sammenbrud af fiskeri er blot nogle af eksemplerne på konsekvenserne for de marine økosystemer. Disse trusler er skadelige for planeten og har langsigtede konsekvenser, som kræver en hurtig indsats for at beskytte havene og de mennesker, der er afhængige af dem.

 

FN’s Verdensmål nr. 14: bæredygtigt brug af havene

I 2015 vedtog alle FN’s medlemsstater en udviklingspolitik om bæredygtighed, som er centreret omkring de 17 Mål for Bæredygtig Udvikling. De 17 mål udgør en global plan for fred og velstand for mennesker og planeten og skal nås inden 2030. Mål 14, der hedder Livet i Havet, vedrører bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene, havene og de marine ressourcer med henblik på bæredygtig udvikling og kræver internationalt samarbejde for at få havene tilbage i balance.

For at nå mål 14 kræves der en universel indsats for at beskytte planeten, og det er nødvendigt at anvende internationale indsater gennem institutionelle og juridiske rammer. Der er gjort fremskridt, men der er stadig lang vej til målene for 2030, hvilket understreger behovet for handling i dag.

Havene er en vigtig kilde til fødevarer, energi og mineraler, og de anvendes i stigende grad til mange forskellige sektoraktiviteter. Almindelige eksempler er fiskeri og akvakultur samt forarbejdning af og handel med disse ressourcer. Søfart spiller også en stor rolle på det globaliserede marked i form af containerskibe, tankskibe og havne. Desuden er kystturismen den største forretning inden for havrelaterede aktiviteter mht. beskæftigelse.

I de seneste par år er brugen af begrebet “Blå Økonomi” steget og er f.eks. blevet brugt af FN, EU, OECD og Verdensbanken til at forklare sammenhængen mellem bæredygtighed, økonomi og havet. Faktisk bemærker FN, at den Blå Økonomi er præcis det, der er nødvendigt for at gennemføre Verdensmål 14, Livet i Havet.

 

Hvad er Blå Økonomi?

“Blå Økonomi” er et økonomisk begreb, der er knyttet til udnyttelse og bevarelse af havmiljøet og bruges undertiden som et synonym for “bæredygtig havbaseret økonomi”. Der er imidlertid ikke enighed om den nøjagtige definition, og anvendelsesområdet afhænger af den organisation, der anvender det. FN introducerede for første gang “Blå Økonomi” til en konference i 2012 og understregede især bæredygtig forvaltning baseret på argumentet om, at marine økosystemer er mere produktive, når de er sunde. Dette bakkes op af videnskabelige resultater, der viser, at jordens ressourcer er begrænsede, og at drivhusgasser skader planeten. Desuden skader forurening, ikke-bæredygtigt fiskeri, ødelæggelse af levesteder osv. det marine liv og er stigende dag for dag.

Død fisk
Foto: Weidner/Unsplash

FN definerer Blå Økonomi som en række økonomiske aktiviteter i forbindelse med oceaner, have og kystområder, og hvorvidt disse aktiviteter er bæredygtige og socialt retfærdige. Et vigtigt nøglepunkt i den Blå Økonomi er bæredygtigt fiskeri, havets sundhed, dyrelivet og bekæmpelse af forurening. FN understreger, at den Blå Økonomi bør “fremme økonomisk vækst, social inklusion og bevarelse eller forbedring af levebrød samtidig med, at den sikrer miljømæssig bæredygtighed i havene og kystområderne”. Dette påpeger betydningen af globalt samarbejde på tværs af grænser og sektorer. Det indikerer også, at regeringer, organisationer og beslutningstagere skal forene deres kræfter for at sikre, at deres politikker ikke underminerer hinanden.

Brugen af havene, oceanerne og kystområderne er accelereret i de seneste år. OECD beskriver havet som det næste store økonomiske marked, da det rummer et potentiale for velstand og økonomisk vækst, beskæftigelse og innovation. Og selv om økonomien omfatter eksisterende forretninger som f.eks. fiskeri, kystturisme og søfart, fokuserer den også på udviklingen af nye fremspirende sektorer, som næsten ikke fandtes for 20 år siden, f.eks. blå kulstofbinding, havenergi og bioteknologi; sektoraktiviteter, der skaber potentiale og muligheder for uddannelse og beskæftigelse, men som også bekæmper klimaforandringer.

 

Fordele ved Blå Økonomi: få grøn energi og bekæmp klimaforandringer

Den Blå Økonomi har mulighed for at opnå bedre forvaltning af marine økosystemer, lavere emissioner, en mere retfærdig sundhedsstandard og være en aktør i kampen mod klimaforandringer. I de seneste år er nye sektorer inden for energi vokset eksponentielt, og havene er populære steder for udvinding af vedvarende energi. Alternative energikilder som vindenergi, vandkraft og tidevandsenergi er velegnede til havmiljøer. Især havvind (herunder flydende vindmøller) er i hurtig vækst og har eksisteret i mange år – den første havvindmøllepark blev opført i 1991 i Danmark, og antallet af havvindmølleparker var 162 i 2020 ifølge WFO. Ifølge rapporten Offshore Wind Outlook 2019 fra Det Internationale

Havvindmølle
Foto: Shaun Dakin/Unsplash

Energiagentur (IEA) har havvindkraft potentiale til at generere mere end 18 gange den globale efterspørgsel efter elektricitet i dag. Vindmølleparker kræver specifikke erhverv og skaber derfor arbejdspladser inden for opførelse, vedligeholdelse og administration.

Strøm fra havvindmøller er kun ét eksempel på fordelene ved den Blå Økonomi. Andre er offshore akvakultur (en ny tilgang til fiskeopdræt), bølge- og tidevandsenergi, minedrift på havbunden og blå bioteknologi, som bl.a. anvender skaldyr, bakterier og alger til udvikling inden for sundhedspleje og energiproduktion. Desuden har eksisterende industrier som f.eks. søfart og turisme potentiale til at vokse og blive grønnere med nye teknologier.

For at støtte den Blå økonomi har både EU og FN udviklet en langsigtet strategi, der har til formål at fremme bæredygtige havbaserede økonomiske fordele ved at gennemføre klimarobuste og inklusiv politik for den Blå Økonomi, der reducerer den menneskelige påvirkning. Nogle lande har også selv påtaget sig at gennemføre strategier og politikker, der støtter idéen om Blå Økonomi. Blandt disse er Danmark og Norge, som har et klart fokus på søfarten.

 

Nordiske lande: genførelse i søsfart

NORGE: DET GRØNNE SKIPSFARTSPROGRAM

Ifølge EU skyldes 13 % af EU’s samlede drivhusgasudledninger fra transportsektoren søfartserhvervet. Norge har forpligtet sig til at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 40% inden 2030 ift. 1990 som referenceår og til at gøre den norske flåde klimaneutral inden 2050. Disse mål danner grundlag for det Grønne Skipfartsprogram, som har til formål at finde løsninger for bæredygtig og effektiv søfart. Programmet er et institutionelt samarbejde mellem myndigheder og den private sektor, som vil fremskynde den økonomiske vækst, øge konkurrencen, skabe nye job og naturligvis reducere udledningerne.

Programmet består af undersøgelser og projekter og er afgørende for at gøre den norske søfart grønnere. Der er blevet iværksat ca. 20 store projekter, herunder udvikling af grønne havne og tankskibe, der sejler på flydende naturgas. Syv af projekterne er blevet gennemført eller er under opførelse.

DANMARK: “TOWARDS ZERO”

Ligesom Norge har Danmark også taget skridt i retning af en grønnere og mere bæredygtig søfart med strategien “Towards Zero“. Danske Rederier, der er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, er den største enkeltstående eksportindustri i Danmark og har lanceret “Towards Zero”, der har til formål at gøre søfarten klimaneutral i 2050. Desuden arbejder Danske Rederier hårdt på at nedbryde politiske og økonomiske barrierer, der hindrer klimaneutral søfart.

Tankskib
Foto: Ian Taylor/Unsplash

Initiativet er forpligtet til at fremskynde omstillingen af grøn skibsfart i forhold til “Fit for 55” og de mål, der er fastsat af IMO, som er et søfartsagentur under FN. Toward Zero bestræber sig bl.a. på at skabe flere uddannelsespladser til søs, sikre konkurrence og understøtte fortsat vækst i den danske handelsflådeindustri.

Det er dog ikke alle lande, der har adgang til de samme ressourcer som de europæiske lande, og nogle aspekter af den Blå Økonomi bliver ofte glemt. Dette stiller især fattige lande over for udfordringer i forbindelse med gennemførelsen. Udfordringer med finansiering, social retfærdighed og videnskab.

 

Udfordringer på et globalt niveau

Finansielle hindringer

At opnå en Blå Økonomi kræver en stabil økonomi og langsigtede finansielle planer, hvilket er blevet en stor hindring for nogle lande bl.a. pga. COVID-19. Finansielle hindringer spiller en stor rolle for gennemførelsen af den Blå Økonomi, og det er som regel udviklingslandene, der betaler prisen. Nogle udviklingslande har en høj udlandsgæld, og derfor vil fokus ikke være på at omstille landets landbrugssystem til et mere blåt system. Overgangen bliver vanskeligere for nogle lande pga. manglende kapacitet og teknologi. Desuden har landet brug for en kvalificeret arbejdsstyrke og derfor uddannelse inden for området.

Social retfærdighed

FN understreger, at man ikke må glemme lighed, når man tale om Blå Økonomi. Jord og ressourcer tilhører ofte samfund, og interesserne hos samfund, der er afhængige af havet, er ofte marginaliseret, da store sektorer som kystturisme anses for at give større profit. Det betyder, at den Blå Økonomi skal bidrage til at nå Verdensmål 14, men ikke samtidig underminere de andre mål i 2030-dagsordenen.

Videnskab og innovation

Den Blå Økonomi er baseret på flere områder inden for havvidenskab og har derfor brug for tværsektorielle eksperter og interessenter. NGO’er, fiskerorganisationer, indfødte og samfund er alle afgørende for en inklusiv økonomi. Der er imidlertid behov for videnskab og innovation for at forstå de miljømæssige og socioøkonomiske aspekter af en Blå Økonomi. Grundlaget for at skabe en Blå Økonomi kan således være krævende og kræver mange eksperter inden for de forskellige områder, som nogle lande muligvis ikke har adgang til. Udviklingslandene skal så ikke kun trække på deres egne nationale eksperter, men også på ekspertise fra andre lande.

 

Støtte til overgangen til den Blå Økonomi

Multiple global organizations provide dialogue and guidance by creating international events. In beginning of March 2022, The Economist hosted World Ocean Summit on achieving the 2030 targets. In February 2020, The European Commission also hosted One Ocean Summit in Brest, France, to take new steps to strengthen EU leadership in protecting the ocean.  At last, the UN Ocean Conference will take place in June and July in Lisbon and will focus on saving our oceans and protecting our future.

Sæl i vand
Foto: Keith Luke/Unsplash

Selv om mange lande arbejder på en grønnere dagsorden ved at fremme deres havøkonomier, er det stadig en udfordring at opnå sådanne bestræbelser. De globale regeringer er nødt til at omstille en lille del af deres økonomi til at opnå en global, sund Blå Økonomi. En del, der skal bruges til at investere i moderne infrastruktur, teknologier, R&D, uddannelse og jobskabelse. Det vil være krævende at gå fra en landbrugsindustri til en mere blå økonomi. Det betyder, at regeringerne skal arbejde sammen for at gøre de blå økonomier bæredygtige og dele forskning og knowhow.

Flere globale organisationer sørger for dialog og vejledning ved at skabe internationale arrangementer. I begyndelsen af marts 2022 var The Economist vært for World Ocean Summit om opnåelse af 2030-målene. I februar 2020 var Europa-Kommissionen også vært for One Ocean Summit i Brest, Frankrig, for at tage nye skridt til at styrke EU’s lederskab i beskyttelsen af havet.  Endelig vil FN’s havkonference finde sted i juni og juli i Lissabon og vil fokusere på at redde vores oceaner og beskytte vores fremtid.

Mere information her:

Sustainable Development Goals 14

UN report: Promotion and Strengthening of Sustainable Ocean-based Economies

UN report: The Potential of Blue Economy for Small Island Developing States

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19