De nordiske lande, med en samlet befolkning på 25 millioner mennesker, er blevet valgt 13 gange til Sikkerhedsrådet siden 1945. Bokser de i en for tung vægtklasse ved at støtte hinandens kandidaturer i stedet for at stå på egne ben? Statistikkerne giver ikke simple eller åbenlyse svar.
Brasilien (191 millioner indbyggere) og Japan (128 millioner) har været medlemmer af Sikkerhedsrådet ti gange, Indien (1,12 milliarder) og Colombia (45 millioner) syv gange, mens Canada (35 millioner) har været medlem seks gange.
Det kan dog være mere relevant at sammenligne de nordiske lande individuelt med lande inden for deres egen regionale gruppe, ”Vesteuropa og Andre”.
Sverige (9,5 millioner) har været i Sikkerhedsrådet tre gange, hvilket er ligeså mange gange som Østrig (8,5 millioner) og Portugal (10,6 millioner, medlem af FN siden 1955), men færre end Belgien (10,8 millioner) og Holland (16,8), som begge har været i Sikkerhedsrådet fem gange.
Danmark og Norge (henholdsvis 5,5 og 5,0 millioner) har begge siddet i Sikkerhedsrådet fire gang, hvilket er én gang mere en Irland (6,4 millioner).
Finland (5,4 millioner, medlem af FN siden 1955) har siddet i Sikkerhedsrådet to gange, hvilket er det samme som Grækenland (10,8 millioner).
Det er sammenligneligt med Italiens seks gange (59 millioner), Tysklands (82 millioner, medlem af FN siden 1973) fem gange og Spaniens (46 millioner, medlem siden 1955) fire gange.
Island (320.000) har været kandidat en enkelt gang, men har aldrig siddet i Sikkerhedsrådet – ligesom 70 andre ud af de 193 FN-medlemslande. Alligevel har to andre af Europas ”mikrostater”, Malta (390.000) og Luxembourg (512.000) begge siddet i Sikkerhedsrådet.
Danmark og Norge er blandt de lande, der grundlagde FN. Island og Sverige blev medlem et år senere, mens Finland først blev medlem i 1955.
