Både udfordringer og fremskridt på den universelle dag for børns rettigheder

0
438
B24SxqlCcAMRFui

B24SxqlCcAMRFui

20. november 2014 – I dag på den universelle dag for børns rettigheder er der både grund til at fejre og til at være bekymret. Børnedødeligheden er faldende og flere børn går i skole end nogensinde før. På trods af disse historiske fremskridt skal vi dog huske, at der stadig er store problemer. Eksempelvis dør et barn hvert femte minut på grund af vold.

FN’s specialrepræsentant for vold mod børn, Marta Santos Pais udtaler i dag, at børns rettigheder ikke længere er en perifer diskussion i forhold til udviklingsdebatten, samtidig med at hun understreger, at hun har ambivalente følelser på dagen.

”Det er med en sur-sød smag i munden, at vi fejrer vores fremskridt, da menneskeheden stadig lader rigtig mange børn i stikken. Hvert femte minut dør et barn på grund af vold. Når man konfronteres med disse fakta, er det virkelig hårdt ikke at blive ked af det, frustreret og sur,” slutter specialrepræsentanten.

FN’s generalsekretær Ban-Ki-moon udtaler på 25 års dagen for konventionen for børns rettigheder, at millioner at børn dør af sygdomme, der kunne være behandlet, at millioner stadig tvinges til børnearbejde og at mange piger verden over bliver gift før deres 15-års fødselsdag:

”På trods af betragtelige fremskridt kan vi ikke sige, at konventionen bliver opfyldt når 6,3 millioner børn, der er under fem år gamle, døde i 2013, når 168 millioner børn på fem til sytten år blev tvunget til børnearbejde i 2012 og når 11% af pigerne verden over bliver gift før de er 15.”

Baggrunden for den internationale dag er, at FN’s generalforsamling i 1954 forslog, at alle verdens lande skulle indføre en dag for børns rettigheder. Netop den 20.november blev valgt fordi deklarationen for børns rettigheder blev vedtaget på denne dag i 1959 og konventionen for børns rettigheder blev vedtaget på samme dato i 1989.

Relaterede artikler

Hver time lider 40 mennesker druknedøden

Næsten halvdelen af alle seksuelle overgreb begås på piger, der er 15 år eller yngre

Bolivia – En kontroversiel tilgang til børnearbejde