Børneægteskab og kønslig lemlæstelse – skikke med alvorlige konsekvenser

0
454

Foto

1. august 2014 – Mere end 130 millioner piger og kvinder er blevet udsat for kønslig lemlæstelse i de 29 lande i Afrika og Mellemøsten, hvor praksisen er mest udbredt.

Mere end 700 millioner kvinder i verden bliver i dag gift som børn. Mere end en tredjedel – omkring 250 mio – er yngre end 15 år.

Nye data præsenteret af UNICEF viser, at tilstedeværelsen af​disse skikke er faldet lidt i de seneste tre årtier. Men på trods af dette skal der ske fremskridt meget hurtigt, for at kompensere for befolkningstilvæksten i de lande, hvor børneægteskaber og kønslig lemlæstelse af kvinder er almindeligt. Dette blev konstateret i forbindelse med Girl Summit i London i sidste uge.

Ifølge den nye statistik, er børneægteskaber endnu mere udbredt. For piger der gifter sig, før de fylder 18 er der større risiko for, at de ikke færdiggør skolen, og at de er udsættes for vold i hjemmet. Piger i deres tidlige teenageår er i større risiko for at dø på grund af komplikationer under graviditeten og i forbindelse med fødsler end kvinder i deres 20’ere. Der er også større risiko for, at barnet dør under fødslen eller i løbet af den første måned.

Risikoen for, at en teenagepige bliver omskåret i dag er faldet med en tredjedel i forhold til for 30 år siden. I Centralafrikanske Republik, Irak, Liberia og Nigeria, er forekomsten halveret. Holdningen har også ændret sig – de fleste mennesker i de lande hvor pigerne bliver omskåret, mener at skikken bør ophøre. Men mange lader fortsat deres døtre operere på grund af socialt pres, og tre millioner piger lemlæstet hvert år ifølge FN’s Befolkningsfond. De fleste af dem er under 14 år, når operationen udføres. Konsekvenserne kan være alt fra enorme smerte til infektioner, inkontinens, psykologiske mén for livet – eller i værste fald risikerer man at dø på grund af blodtab.

Der er brug for en langt mere intensiv og langsigtet indsats, der involverer alle dele af samfundet for, at hundreder af millioner af piger undgår at blive udsat for dybtgående, permanente og fuldstændig unødvendige skader.

“Tallene viser, at vi må øge vores indsats. Kønslig lemlæstelse og børneægteskaber er meget skadeligt og nægter piger deres ret til at træffe deres egne beslutninger og nå deres fulde potentiale, “siger UNICEF’s administrerende direktør Anthony Lake. »De skikke gør skader både pigerne selv, deres familier og deres lokalsamfund. Piger er ikke nogens ejendom, de har ret til selv at bestemme over deres liv. Og når loven overholdes, er det til gavn for alle. Vi kan ikke lade de svimlende tal lamme os, de må få os til at reagere.”

UNICEF’s statistik: http://www.unicef.org/media/files/FGCM_Lo_res.pdf
UNFPA’s information: http://www.unfpa.org/topics/genderissues/fgm
Verdenssundhedsorganisationen WHO: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs241/en/