FN og ngo’er anmoder om øget finansiering til syriske flygtninge

0
447
Syria refugees Photo credit UNICEFLebanon

Syria refugees Photo credit UNICEFLebanon

24.1.2017 – FN-agenturer og ngo-partnere appellerede i dag om 4,63 milliarder US Dollars i nye midler til at fortsætte det vitale arbejde med håndteringen af de voksende behov hos flygtninge fra Syrien og blandt værtssamfund i nabolandene.

FN og mere end 240 partnere lancerede formelt den ’Regionale 3RP Flygtninge – og Ukuelighedsplan’ (Refugee and Resilience Plan) for 2017 og 2018. Planen har til formål at hjælpe mere end 4,7 millioner flygtninge fra Syrien og 4,4 millioner mennesker, der huser dem i Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten.

Finansieringen af 3RP er ud over de 3,4 milliarder US Dollars, som FN skønner er nødvendige for at tage fat på de humanitære behov for 13,5 millioner mennesker i Syrien i år.

Helsinki-konferencen om støtte til syrere og regionen’, der afholdes af Finland, fokuserer på centrale humanitære prioriteter: at redde liv, beskyttelse og opbygning af modstandskraft.

Langt størstedelen af syriske flygtninge falder under fattigdomsgrænsen og kæmper for at få råd til nødvendigheder som mad, husleje og sundhedspleje.

Halvfjerds procent af folk i nød er kvinder og børn. Halvdelen af flygtningebørnene er ude af skolen. Og med den bidende vinterkulde, der nu hersker, er humanitære behov et spørgsmål om liv og død.

“Syriske flygtninge og værtssamfund har brug for vores støtte nu mere end nogensinde,” siger Filippo Grandi, FN’s højkommissær for flygtninge. “Det internationale samfund må sende et klart budskab om, at det står sammen med dem og tilbyder den yderst nødvendige støtte.”

Nabolandene kæmper fortsat med at imødekomme de politiske, økonomiske og sociale udfordringer som følgefænomener af krisen i Syrien.

“Som millioner er flygtet Syrien, har vi vidnet en ekstraordinær generøsitet og solidaritet fra værtslande og -samfund – og disse må ikke overlades til at klare det alene,” sagde Helen Clark, administrator for FN’s udviklingsprogram (UNDP).

together refugees migrants RS