Budskap i forbindelse med 60-året for FN’s fredsbevarende indsats

0
467

I år markerer den årlige Internationale Dag for FN’s Fredsbevarende Personnel samtidig 60-året for FN’s fredsbevarende indsats. For 60 år siden etablerede Sikkerhedsrådet vores første fredsbevarende mission. De fleste af de fredsbevarende styrker kom fra en håndfuld europæiske og amerikanske lande, og de var for det meste ubevæbnede mænd, som observerede og overvågede våbenhviletilstanden.

Siden da har den fredsbevarende indsats udviklet sig til at blive et flagskib for organisationens virksomhed. I dag har vi mere end 110 mænd og kvinder udstationeret i konfliktområder over hele verden. De kommer fra næsten 120 lande. Dette er et højt antal og reflekterer tilliden til FN’s fredsbevarende indsats. De kommer fra nationer store som små, rige som fattige. Nogle af dem har nyligt selv været ramt af krig. De bringer forskellige kulturer og oplevelser med sig, men deres beslutning om at støtte freden forener dem. Nogle er i uniform, men mange er civile og deres aktiviteter handler om meget andet end overvågning.

De træner politiet, afvæbner eks-kombattanter, støtter valg og hjælper med opbygningen af statslige institutioner. De bygger broer, reparerer skoler, yder hjælp til ofre for oversvømmelser og beskytter kvinder mod seksuelle overgreb. De værner om menneskerettighederne og fremmer ligestilling mellem kønnene. På grund af deres indsats kan livsvigtig humanitær bistand leveres og økonomisk udvikling kan begynde.

I løbet af det sidste år har jeg besøgt fredsbevarende styrker i Afrika, Asien, Mellemøsten og Caribien. Jeg har set flygtninge returnere til deres hjem, børn vende tilbage til skolen og borgere, som igen kan leve trygt under loven. Jeg har set hele samfund løfte sig efter ødelæggelse. På Haiti, i Liberia, i Den Demokratiske Republik Congo har de blå hjelme skabt rum, så en skrøbelig fred kunne slå rod.

Vi kunne ikke gøre dette arbejde uden vores partnere i de regionale organisationer. Den Afrikanske Union og FN indsætter vores første blandede styrke i Darfur. Og vi arbejder med EU i nabolandet Tchad og den Centralafrikanske Republik.

Mere end halvdelen af vores medlemsstater bidrager med tropper og politi til de fredsbevarende operationer. Vi er taknemmelige for hver og en. Vi takker især vores største bidragsydere: Pakistan, Indien, Bangladesh, Nigeria and Nepal. Tilsammen bidrager disse nationer fra syd med næsten halvdelen af FN’s fredsbevarende styrker.

Denne årsdag er en anledning til at fejre, men også til at sørge over vores faldne kollegaer. Over de sidste seks årtier har mere end 2 400 mænd og kvinder mistet livet, mens de arbejdede i fredens tjeneste. Bare sidste år alene mistede vi 87 modige individer.

Hver og én er en helt. I dag vil vi gøre en indsats for at forsikre, at deres offer aldrig glemmes, og at de blå hjelmes livsnødvendige arbejde fortsætter, så længe der er behov for dem.