Guterres forventes at blive FN’s nye generalsekretær

0
413
Guterres photo

Guterres photoAmbassadør for Rusland, Vitaly Churkin – sammen med andre medlemmer af Sikkerhedsrådet – annoncerer resultatet af meningsmålingerne for valget af FN’s næste generalsekretær. UN News Centre.

6.10.2016 – FN’s Sikkerhedsråd forventes at vælge den tidligere portugisiske premierminister, António Guterres, i dag som FN’s næste generalsekretær.

Sikkerhedsrådet vil afholde en formel afstemning på deres møde kl. 10 (New York-tid). Ambassadør for Rusland og oktober-måneds formand for FN’s Sikkerhedsråd, Vitaly Churkin, sagde i går, at Guterres er den klare favorit til at blive FN’s næste generalsekretær.

Det blev åbenlyst efter den sjette hemmelige afstemning afholdt af FN’s Sikkerhedsråd, at ingen af de permanente medlemmer af Rådet ville nedlægge veto mod Guterres kandidatur.

Efter den formelle afgørelse på mødet i dag vil António Guterres navn blive fremsendt til de 193 medlemmer af generalforsamlingen for at opnå endelig bekræftelse.

Mogens Lykketoft, formanden for den 70. generalforsamling, sagde, at den nye beslutningsproces er en vigtig og positiv forandring for organisationen: ”Jeg er meget stolt over, at vi brød nye veje med gennemsigtigheden i udvælgelsesprocessen. De to-timer lange præsentationer af hver af kandidaterne foran generalforsamlingen og deres globale byrådsdebat var vigtige højdepunkter og hjalp med at inkludere den globale offentlighed i debatten om fremtiden for FN.”

Udover Guterres, der tjente som FN’s Højkommissær for Flygtninge fra 2005 til 2015, var der også 12 andre kandidater med i opløbet om at afløse den nuværende generalsekretær for FN, Ban Ki-moon, som forlader embedet i slutningen af året.