COP21 går op i gear

0
426
BanAction web

BanAction web

7.12.2015 – I dag begynder den anden uge af FN’s klimakonference COP21 ved, at klima- og miljøansvarlige ministre verden over melder deres ankomst til forhandlingerne. De har fået udleveret et udkast til et aftaledokument, som bliver udgangspunktet for forhandlingerne på højt plan.

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, begyndte denne afgørende fase af konferencen med en opfordring til forhandlerne om at huske på, at for blot en uge siden lovede verdens ledere ”fuld støtte til en robust klimaaftale, der er ambitiøs nok til at møde de udfordringer, som vi står overfor”.

”Jeres opgave er at oversætte denne historiske opfordring til en holdbar, dynamisk, troværdig og fair klimaaftale,” sagde Ban Ki-moon.

Generalsekretæren refererede til en samtale, som han havde med en ung norsk kvinde ved navn Erika i går. Mens han besøgte forskningsskibet Tara, der netop nu ligger til kaj ved Seinen, fortalte Erika ham: ”Vi er fremtiden. Jeres beslutninger i dag bliver vores fremtid.”

Ban Bataclan web1I går udtrykte generalsekretæren sin respekt og sympati for de 130 ofre for terrorangrebene i Paris for næsten en måned siden.

Sammen med Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, lagde Ban Ki-moon en buket blomster foran spillestedet Bataclan.

Derefter besøgte Ban Ki-moon ” La Bonne Bière”, en af restauranterne, der blev angrebet, og hvor fem mennesker mistede deres liv.

”I dag er jeg også pariser,” sagde generalsekretæren, da han sad inde på caféen sammen med Anne Hidalgo og embedsmænd fra FN. ”Jeg er meget berørt. Jeg ønsker at udtrykke min dybeste medfølelse med familierne og de nærmeste til de fem mennesker, der blev dræbt her, og med alle ofrene for de barbariske angreb 13. november.”