A-Ø webstedsindeks

Demokrati: Respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

Den 9. december er det International anti-korruptionsdag. Verden i dag står over for nogle af de største udfordringer i generationer – udfordringer, som truer velstand og stabilitet for mennesker over hele kloden. Korruptionen hænger sammen med de fleste af dem.

Korruption har negative konsekvenser for alle aspekter af samfundet og er dybt sammenflettet med konflikter og ustabilitet, der bringer social og økonomisk udvikling i fare og underminerer demokratiske institutioner og retsstatsprincippet.

Den Internationale anti-korruptionsdag (IACD) 9. december 2022 søger at fremhæve den afgørende forbindelse mellem anti-korruption og fred, sikkerhed og udvikling. Grundlaget er, at håndteringen af korruption er alles ret og ansvar, og at vi kun gennem samarbejde, og ved at involvere hvert enkelt individ og institution kan overvinde de negative konsekvenser af korruptionen.

Demokrati som en kerneværdi

Demokrati er en kerneværdi i FN. FN fremmer god regeringsførelse, monitorerer valg, støtter civilsamfundet til at styrke demokratiske institutioner og ansvarlighed, sikrer selvbestemmelse i afkoloniserede lande og hjælper med at udarbejde nye forfatninger i post-konflikt lande.

FN går ikke ind for en specifik regeringsmodel, men fremmer demokratisk regeringsførelse som et sæt af værdier og principper, der bør følges for større deltagelse, lighed, sikkerhed og menneskelig udvikling. Demokrati skaber et miljø, der respekterer menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og hvor befolkninger frit kan udtrykke sig. Et miljø, hvor befolkninger har indflydelse på beslutninger og kan stille beslutningstagere til ansvar. Kvinder og mænd har lige rettigheder, og ingen mennesker udsættes for diskrimination.

De Forenede Nationers Demokratifond (UNDEF) finansierer projekter, der styrker civilsamfundet, fremmer menneskerettigheder og tilskynder alle grupper til at deltage i demokratiske processer. De fleste af UNDEF-midlerne går til lokale civilsamfundsorganisationer i lande i både overgangs- og konsolideringsfasen af demokratisering.

180 lande – 180 resultater
Korruption kan mindske folks tillid til regeringer og andre offentlige institutioner.

Mali-women-men-ballot-box
En mand afgiver sin stemme i École de la République i Bamako, Mali, under præsidentvalget i 2013. UN Photo/Marco Dormino

Mere end 60 procent af EU’s indbyggere udtrykte nogen eller stor tillid til disse institutioner. 56 procent rapporterede også, at de havde tillid til retsvæsenet. I modsætning hertil fremstår den offentlige mening mere polariseret, når det kommer til nationale regeringer.

Den mest kendte korruptionsindikator er CPI, Corruption Perception Index, som årligt gennemgås af Transparency International. Det skal dog bemærkes, at denne indikator kun måler opfattet korruption i den offentlige sektor, men den er også baseret på interviews med borgere. Ifølge CPI har de nordiske lande altid været blandt landene med mindst korruption.

Resultaterne af dette års CPI viser, at lande med velforankrede borgerrettigheder og politiske frihedsrettigheder generelt håndterer korruption bedre. I 2021 var de øverste lande på ranglisten Danmark, Finland og New Zealand, hver med en score på 88. Norge og Sverige lå blandt de 10 bedste med en score på 85, og Island følger de øvrige nordiske lande med en score på 74.

De nordiske landes befolkninger har en tendens til at stole mere på deres nationale regeringer end på de europæiske institutioner. Mindre end 20 procent af befolkningerne i Danmark og Finland mener, at korruption i regeringen er et stort problem. Især Danmark, Finland og Sverige har høj grad af tillid på tværs af alle institutioner. Over 60 procent af befolkningen i Danmark og Finland mener, at deres regeringer klarer sig godt i kampen mod korruption.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19