Der er brug for 84 millioner US dollars for at takle manglende fødevaresikkerhed i Sydsudan

0
424
food Sudan

food Sudan

27. august 2013 – FN’s fødevaresikkerhedsprogram udtalte i dag, at der er brug for 84 millioner US dollars for at udvide deres støtte til at inkludere mere end 2,8 millioner mennesker i nød i Sydsudan. Verdensfødevareprogrammet (WFP) hjælper i øjeblikket 1,7 millioner mennesker over hele landet, men for at udvide hjælpen til omkring 2,8 millioner mennesker i nød, uden at afbryde de nuværende støtteprogrammer, er der behov for yderligere midler.

I sidste måned lancerede institutionen en nødaktion i staten Jonglei, som inkluderede brug af helikoptere for at levere nødhjælp. Indtil nu har Verdensfødevareprogrammet distribueret mad til mere end 30,000 mennesker i området og har til hensigt at forsyne op til 60,000 mere med mad frem mod slutningen af året.

Verdensfødevareprogrammets talsperson Elisabeth Byrs fortalte rapportere i Geneve, at der også er brug for nødhjælp i Pibor, da regntiden har gjort områder ufremkommelige. Globalt er akut underernæring blandt børn under 5 år på 11 procent. Niveauet i Jonglei, Lakes, Unity og Warrap er dog væsentligt højere, med akut underernæringsrater fra 14 til 21 procent, tilføjede Byrs.

Ifølge FN er mere end fire millioner mennesker påvirkede af manglende fødevaresikkerhed i Sydsudan, over 70,000 er blevet internt fordrevet siden begyndelse af året, og landet har i øjeblikket omkring 220,000 flygtninge, de fleste fra Sudan.