25.5.2016 – FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, siger, at verdens første humanitær topmøde har været “en enestående begivenhed, i form såvel, som i indhold. ”
I en tale til journalisterne, på anden- og sidste dagen af topmødet i Istanbul, sagde Mr. Ban:
“Vi har rigdommen, viden og forståelsen til, at tage bedre vare på hinanden. Men vi har brug for handling, baseret på de fem centrale ansvarsområder, som sætter dagsordenen for humanitær medmenneskehed, ” understregede han, med henvisning til de principper, som var guide for de hundredvis af arrangementer, man kunne deltage i, ved den todages konference.
I alt bragte topmødet 173 medlemsstater, 55 stats- og regeringschefer, omkring 350 repræsentanter fra den private sektor, og over 2000 mennesker fra civilsamfundet og ikke-statslige organisationer sammen. Tilsammen blev omkring 1.500 forpligtelser fremsat, herunder:
• En Uddannelse kan ikke vente fond, som skal hjælpe med, at levere kvalitetsundervisning til børn og unge, som befinder sig i kriseramte lande.
• En ”Grand Bargain” (Stor forhandling red.) der skal øge effektiviteten af investeringerne i nødberedskaber
• Et Globalt beredskabspartnerskab, som skal forberede tyve af de lande, der har størst risici for, at blive ramt af kriser.
• EN ”One Billion Coalition for Resilience” (én milliard koalition for en robust infrastruktur red.), som har til formål, at mobilisere en milliard mennesker, der skal skabe mere sikre og stabile samfund over hele verden.
Men generalsekretæren udtrykte også skuffelse over for de verdensledere, der ikke kunne deltage i topmøde i Istanbul. Især over for alle lederne fra G7-landene, bortset fra kansler Angela Merkel fra Tyskland, som deltog.
I en tale ved afslutningsceremonien, sammen med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, fremhævede Mr. Ban yderligere, at topmødet ikke er et slutpunkt, men et vendepunkt.
“I september vil jeg rapportere topmødets resultater til FN’s Generalforsamling,” bemærkede han. “Jeg vil foreslå måder, hvorpå man kan tage vores forpligtelser frem gennem mellemstatslige processer, tværinstitutionelle forummer og andre mekanismer.”
