Verden tørster, fordi vi er sultne

0
79
Fødevareproduktion er den mest vandhungrende sektor, vi har - omkring 70 procent af det globale forbrug af ferskvand anvendes til fødevarer. Vi skal være bedre til at udnytte vores vandressourcer, siger 3 vandeksperter

Fødevareproduktion er den mest vandhungrende sektor, vi har - omkring 70 procent af det globale forbrug af ferskvand anvendes til fødevarer. Vi skal være bedre til at udnytte vores vandressourcer, siger 3 vandeksperter22. marts 2012 I dag er Vandets Dag og vi bør derfor være ekstra opmærksomme på, hvordan vi forbruger vand. Både i dag, men også fremover. Dette er beskeden fra tre vandeksperter.

I anledningen af Vandets Dag i dag har tre eksperter i Dagbladet Politiken forslået, hvad Danmark kan gøre, for at vi bedre kan bevare klodens vand.

Syv milliarder mennesker skal hver dag have noget at spise. I 2050 er det formentlig ni milliarder. Hvert menneske drikker mellem 2 og 4 liter vand dagligt, men der går meget mere vand til at producere den mad, vi spiser. Der går 1.500 liter vand til at producere et kg hvede. Og det kræver 10 gange mere at producere et kg oksekød. Animalske produkter kræver masser af vand til produktion af foder til husdyrene, til slagtning og forarbejdning af kød og produktion af mælk og andre mejeriprodukter.

Fødevareproduktion er derfor den mest vandhungrende sektor, vi har – omkring 70 procent af det globale forbrug af ferskvand anvendes til fødevarer. Derudover sætter produktion af fødevarer et kæmpe aftryk på vandets indhold af forureningsstoffer og dermed den del af vandressourcen, der kan benyttes til drikkevand. Det skyldes især brug af gødning, sprøjtemidler og andre landbrugskemikalier og håndtering af spildevand, husdyrgødning og andet affald fra fødevareproduktionen, som tilfører vandet forurenende stoffer.

Allerede oplever mere end 40 procent af verdens befolkning vandmangel, og i 2025 forventes 1,8 milliarder mennesker at leve i områder med absolut vandmangel. Vandmangel bevirker, at landmænd i store dele af Asien og Mellemøsten i dag ikke kan producere tilstrækkelige mængder fødevarer til deres voksende befolkninger. Mindre nedbør som følge af klimaændringer vil i mange områder forværre situationen. Befolkningstilvækst, urbanisering og økonomisk vækst øger samtidig i hastigt tempo byernes og industriernes behov for vand. Landbrugets mangel på vand vil derfor stige i fremtiden, da byerne vil vinde kampen om vandressourcerne.

Skal vi sikre mad, rent drikkevand og et godt vandmiljø til de kommende generationer, skal der sættes ind over for forbruget af vand og håndtering af vand i fødevareproduktionen. Der er behov for massive tiltag, som kan spare på vandet og mindske forureningen, i hele kæden fra vanding på marken, brug af vand i fødevareindustrien til at optimere håndtering og genanvendelse af det brugte vand og affaldet fra produktionen.

Vand som Danmarks nye væksteventyr
På verdens største vandkonference, World Water Forum, underskrev Danmarks miljøminister, Ida Auken, i sidste uge en samarbejdsaftale med Kina om vandteknologi på vegne af EU; et samarbejde, Danmark skal lede. Kina planlægger at investere op mod 3.500 milliarder kroner i vandsektoren over de næste 10 år.

Danske firmaer, især inden for spildevandsrensning og vandeffektivitet, ser dette som en gylden mulighed. Eksempelvis vil danske pumper og anden teknologi kunne bruges til at reducere et meget højt vandtab på helt op til 50 procent i kinesernes vandledningsnet, hvor det danske vandtab blot er på 6-7 procent.

Hvis vand skal blive Danmarks nye væksteventyr, skal vi tænke bredere end alene i pumper og rensningsteknologier.
Store vandbesparelser kan opnås ved at formindske fordampningstabet ved kunstvanding, eksempelvis ved brug af intelligente drypvandingssystemer – eller ved at bruge lavkvalitetsvand som f. eks. visse typer spildevand til kunstvanding. Planter skal forædles, så de er mere tørkeresistente og producerer mere biomasse pr. forbrugt enhed vand – ‘ more crop per drop’. Nye typer gødning og plantebeskyttelsesmidler skal være aktive, når planterne har et behov, og være mere skånsomme for miljøet. Fødevareindustrien skal optimere genbruget af vand.

Vandet skal renses ved forureningskilden – før det kommer ud i vandmiljøet. De enorme mængder husdyrgødning skal håndteres, så næringsstofferne udnyttes optimalt med minimal påvirkning af vandets kvalitet. Vi forbrugere skal have værktøjer, så vi kender de forskellige miljøbelastninger, der er knyttet til en bøf, en fisk og grøn salat.

En stærk og internationalt konkurrencedygtig vandsektor kræver ny viden, innovation og udvikling – og at der etableres stærke partnerskaber mellem universiteterne, industrien og aftagere. Der er behov for at samle og styrke kompetencer inden for forskellige områder af vandforskningen i få universitetsforankrede forskningscentre med ambitiøse mål, og som evner at trække stærke bånd fra grundforskning til løsninger og teknologi.
Som eksempel har danske universiteter og myndigheder sammen med dansk erhvervsliv og undervisnings-og forskningsinstitutioner i Kina skabt Sino-Danish Center for forskning og uddannelse med vand og miljø som et centralt tema.

Danmark skal være et internationalt udstillingsvindue, der viser, hvorledes man med ny teknologi og systemer kan kombinere en intensiv fødevareproduktion med et rent vandmiljø og effektiv brug af vandressourcer. Dette er løsninger, som kan eksporteres, og som der i takt med den større og større vandmangel vil være stigende efterspørgsel på overalt i verden.

I morgen lanceres et strategisk partnerskab mellem den danske vandbranche, Danish Water Forum og Udenrigsministeriet, som skal hjælpe danske vandvirksomheder ud på verdensmarkedet.

I anledningen af Vandets Dag i dag har tre eksperter skrevet dette debatindlæg til Politiken, om hvad der skal gøres, for at vi bedre kan bevare vores vand.

Anders Dalsgaard er professor i Veterinary Public Health, Peter E. Holm er professor i vandkvalitet og Hans Christian Bruun Hansen er professor i miljøkemi, alle på KU.