Overalt i verden vender borgere – herunder børn og oprindelige folk – sig mod domstolene for at lægge pres på regeringer og virksomheder om at overholde og accelerere deres forpligtelser til at begrænse den globale opvarmning.
Ifølge en rapport af FN’s miljøprogram (UNEP), der blev offentliggjort i dag, er antallet af retssager vedrørende klimaet steget markant de seneste fire år. Der har i dag været 1.550 klimaretssager i 38 forskellige lande.
Amerikanerne fører an, når det kommer til klimaretssager. 1.200 af de 1.350 retssager er fra USA.
UNEP-rapporten, der har titlen, Global Climate Litigation Report – 2020 Status Review, noterede, at antallet af retssager i klimaets og miljøets navn næsten er fordoblet siden 2017, hvor den første rapport på området blev offentliggjort. I år 2017 var der 884 sager i 24 forskellige lande, hvoraf 654 var i USA.
”Denne bølge af klimaretssager driver den forandring, som vi i høj grad behøver,” sagde Inger Andersen fra UNEP. ”Rapporten viser, at klimaretssager presser regeringer og virksomheder til at efterstræbe mere ambitiøse og bæredygtige klimapolitiske målsætninger.”
De fleste sager bliver ført mod regeringer, både nationale og lokale autoriteter. Men virksomheder er også blevet sagsøgt for ikke at tilpasse sig klimaforandringerne eller for at holde klima-relaterede risici skjulte.
Klimaretssagerne er oftest baseret på national eller international lovgivning, der beskytter borgernes fundamentale ret til et sundt miljø. Advokater har brugt disse retlige rammer til at tvinge olieselskaber til at holde fossile brændstoffer i undergrunden, holde virksomheder ansvarlige for forurening og til at presse regeringer til at gennemføre klimavenlig lovgivning.
I de nordiske lande blev den største klimaretssag ført i Norge sidste år, hvor Greenpeace og Natur og Ungdom sagsøgte den norske regering for at tillade olieudnyttelse i Barentshavet. Miljøbevægelserne hævdede, at beslutningen var i konflikt med den norske grundlov, men de tabte retssagen.
I Holland havde en lignende retssag et andet udfald. I Urgenda-sagen fremførte den hollandske højesteret, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der indgår i den hollandske forfatning, pålægger regeringen at beskytte borgernes ret til liv, hvilket ifølge domstolen betyder, at regeringen er forpligtet til at reducere CO2-udledninger og begrænse den globale opvarmning.
Der er fortsat ingen domstol, der har pålagt sagsøgte at betale erstatning for skader påført miljø og klima, men UNEP-rapporten advarer, at statsejede og private virksomheder risikerer at blive holdt ansvarlige, hvis de fortsætter med at ignorere deres klimaaftryk.
Rapporten konkluderer, at klimaretssager fungerer til at tvinge selskaber til at offentliggøre deres klimaaftryk samt at ophøre med ”corporate green washing”, hvor oppustede bæredygtighedsløfter fungerer som dække for en tvivlsom miljøhistorik.
Derudover bidrager retssagerne til at forhindre regeringer i at udvande eksisterende klimapolitisk lovgivning.
Brasilien har for eksempel haft tre retssager mod regeringen. De havde til formål at begrænse nedfældningen af træer til kommercielt brug samt at gen-aktivere de midler, der tidligere var blevet øremærket til at beskytte regnskoven i Amazonas
UNEP-rapporten noterede også, at flere og flere klimaretsssager bliver ført i det globale syd, herunder Brasilien, Colombia, Indonesien, Pakistan og Sydafrika.
I Columbia fik en gruppe unge medhold i et søgsmål mod regeringen, der blev tvunget til at udvikle en plan til at bremse skovrydningen i Amazonas. Retten lagde vægt på de fremtidige generationers fundamentale ret til liv, sundhed, frihed og værdighed, hvilket er koblet op på Amazonas tilstand.
”Børn og unge kræver et sikkert klima og gennemtvinger positive forandringer. De viser, at klimaforandringer er centrale i den globale miljøbevægelse, ” sagde Andersen. ”Og som det fremgår af denne rapport, er retssystemer i stigende grad begyndt at vedkende sig deres afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer.”
