Ekstrem rigdom fører til ekstrem fattigdom

0
526
homeless

homeless

23. januar 2013. De sidste 30 år har været utrolig fremgangsrige for de få procent rigeste i verden. Ikke engang den nuværende økonomiske krise har sat farten ned på udviklingen. I USA tjener de rigeste én procent 20 procent af den nationale indkomst og i Kina tjener de rigeste ti procent næsten 60 procent af den samlede indkomst. Stigende økonomisk ulighed er en global trend og i for eksempel Sydafrika, er der betydelig mere ulighed nu end under tiden med apartheid.

Dette er fakta beskrevet i en ny rapport fra Oxfam, en førende international velgørenhedsorganisation, som lancerede rapporten lige før World Economic Forum, som begyndte i dag, den 23. januar i Davos. Samtidig med, at finansielle ledere samles i den velstillede schweiziske by, påpeger rapporten, at verdens 100 allerrigeste mennesker tjente forbløffende 240 milliarder dollars i 2012 – nok penge til at ende ekstrem fattigdom i hele verden fire gange.

”Vi kan ikke længere lade som om, at skabelsen af velstand for nogle få automatisk vil gavne de mange – alt for ofte er det modsatte tilfældet”, siger administrerende direktør for Oxfam International Jeremy Hobbs.

Ekstrem rigdom og ulighed er økonomisk ineffektivt på grund af den simple logik, at hvis pengene blev spredt mere jævnt i befolkningen, ville det give flere mennesker med øget købekraft, hvilket igen ville sætte gang i væksten og forhindre ulighed.

Ekstrem rigdom og ulighed underminerer samtidig også samfund, da de fører til mindre social mobilitet. Den amerikanske drøm har større sandsynlighed for at blive til virkelighed i de nordiske lande, hvor alle har adgang til offentlig uddannelse på højt niveau, sundhedsydelser og andre sociale ydelser. Ulighed er kun skidt for den fattige, men også for den rige: studier viser at rige mennesker er gladere og sundere, hvis de liver i et mere lige samfund.

Verdens rigeste, er også de miljømæssige mest destruktive. Det anslås, at de rigeste én procent udleder 10.000 gange mere kuldioxid end den gennemsnitlige borger i USA. ”Stigende knaphed på ressourcer som jord og vand betyder, at aktiver, som er monopoliseret af de få, ikke kan fortsætte, hvis vi skal have en bæredygtig fremtid” opsummerer rapporten.

Når det internationale samfund taler om at udrydde fattigdom, er fokus normalt rettet mod de allerfattigste. Ifølge Oxfam er tiden inde til også at begynde at fokusere på allerrigeste. Økonomisk, miljømæssigt og etisk set har vi simpelthen ikke råd til at have en verden med ekstrem rigdom og ekstrem ulighed. Derfor opfordrer rapporten verdens ledere til at vende den stigende ulighed og til at afslutte den ekstreme rigdom inden 2025.

Når verdens ledere samles i Davos, er eurozonekrisen, sociale innovationer og nye vækstøkonomier højt på dagsordenen. World Economic Forum diskuterer måske ikke udryddelsen af ekstrem rigdom inden 2025, men når de taler om 2015-Målenes nærtstående deadline og den nye udviklingsdagsorden, vil spørgsmålene om voksende ulighed og fattigdom helt sikkert blive nødt til at blive berørt.

FN-generalsekretær Ban Ki-moon deltager i World Economic Forum og siger, at han har planer om at udnytte “den ualmindelige mulighed” ved at være i en forsamling af 2.500 regeringsledere, topfolk fra erhvervslivet og civilsamfundets ledere. Ban fortalte pressen, at hans bedste håb for 2013 er, at nå frem til en ny aftale om klimaændringer og til snarest muligt afslutte den stadig mere farlige og splittende krig i Syrien. På World Economic Forum har han også til hensigt at diskutere, hvordan man kan give den globale økonomi en saltvandsindsprøjtning, og hvordan de vil give energi, fødevarer og vand til alle.

Fra dansk side deltager blandt andet Statsminister Helle Thorning-Schmidt, Miljøminister Ida Auken og Lars Løkke Rasmussen i form af hans bestyrelsesformandspost for ”Global Green Growth Insitute” i Sydkorea på World Economic Forum. Det danske erhvervsliv er også repræsenteret i Davos.