FN’s fredsbevarende styrker står over for større udfordringer end nogensinde før. De skal ikke kun klare COVID-19-pandemien – de skal også hjælpe og beskytte folk i de lande, hvor de er placeret.
I sådanne tider spiller kvindeligt fredsbevarende personale en endnu større rolle end normalt.
“Der er mange kvinder, der ikke ønsker at tale med mænd,” forklarer danske Lisbeth Pedersen, en del af FN’s fredsbevarende mission i Mali. udelukket fra fredsprocessen. “Dette betyder, at hvis der ikke er nogen kvinder til at tage den dialog med andre kvinder og børn, så udelukker man halvdelen af Malis befolkning fra fredsprocesen”
“Vi har en mulighed for at få information på en helt anden måde, som en mand ikke ville have modtaget,” siger norske Katrine Seland, der er en del af FNs politidepartement i Sydsudan.
Hvert år fejres den internationale dag for FN’s fredsbevarende styrker den 29. maj, og dette års tema er: “Kvinder i fredsbevarende operationer = en nøgle til fred”, der fokuserer på kvinders væsentlige rolle i FN’s fredsbevarende styrker. Holdet blev valgt til at markere 20-års jubilæum for FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325, der skulle styrke kvinders behov i konflikter, genopbygning og fredsskabelse.
“Kvindeligt personale er i frontlinjen i sårbare landes kamp mod COVID-19. De bruger radio til at kommunikere information om folkesundheden, levere nødvendigt forureningsudstyr og støtte arbejdet for lokale fredsopbyggere” sagde FN’s generalsekretær António Guterres i sin erklæring på den internationale FN-dag for fredsbevarende styrker.
“Intet gør det vanskeligere for os”
Kvinder udgør stadig kun 6 procent af FN’s samlede fredsbevarende personale. Dette er kun en mindre stigning fra 1993, hvor antallet var en procent.
Svenske Lotta Sjunesson, som er en del af FN’s fredsbevarende styrker i Sydsudan, opfordrer kvinder til at deltage i tjenesten: – Intet gør det vanskeligere for os. Du skal bestemt ikke tro, at du har færre muligheder, fordi du er en kvinde.
Kvindeligt fredsbevarende personale modtages normalt meget godt i de lande, de er sendt til: “Folk smiler og vinker til os, når vi er på patruljer” siger den finske Katariina Lausto, der er en del af FN’s fredsbevarende mission i Libanon. – De bliver meget glade, når de ser, at kvinder også er en del af fredsbevarende styrker.
De vigtige bidrag fra de nordiske lande
Finland har en lang tradition for at sende fredsbevarende personale til FN-operationer. I øjeblikket tjener 231 krigere i de “blå hjelme” – 18 af dem er kvinder. Finsk servicepersonale findes i ni forskellige operationer, de fleste af dem i Libanon. Der er 198 finnere, og tolv af dem er kvinder.
Danmark bidrager med 98 mennesker, inklusiv ni kvinder. De fleste er i Mali. Der er 81 danskere i tjeneste, og otte af dem er kvinder. Derudover er dansk servicepersonale lokaliseret i Sydsudan og på grænsen mellem Israel og Syrien.
Norges bidrag til FN’s fredsbevarende styrker er 61 mennesker, heraf 13 kvinder. Det meste tjener i Sydsudan og Mali. Derudover findes norsk personale i Mellemøsten og Colombia.
Island har intet nationalt forsvar og bidrager følgelig ikke til FN’s fredsbevarende operationer.
FN’s fredsbevarende styrke består i øjeblikket af 95.000 ansatte i forskellige militære, civile og politisektorer fordelt på 13 operationer over hele verden.
Mere end en million mænd og kvinder har tjent i FN’s fredsbevarende styrker, og over 3.900 er dræbt under missioner siden oprettelsen i 1948. I 2019 døde 102 embedsmænd.
For mere information:
International dag for FN’s fredsbevarende styrker: https://www.un.org/en/observances/peacekeepers-day
Om FN’s fredsbevaring: https://peacekeeping.un.org/en
Hvordan man bliver frivillig i FN’s fredsbevarelse:
https://www.unv.org/Success-stories/How-can-I-serve-UN-Volunteer-UN-Peacekeeping
FN’s generalsekretærs meddelelse om International dag for FN’s fredsbevarende styrker: https://www.youtube.com/watch?v=MQf1ddDvAuE
