Grønlandske Naja Lyberth, 61, har været omtalt i medier over hele verden. Taler nu på overbevisende vis på vegne af sig selv som teenager, sig selv i dag og alle de tusindvis af inuitkvinder. Der blev tvunget til at gennemgå smertefulde præventionsprocedurer som unge piger i 60’erne og 70’erne i Grønland.
I den såkaldte “spiralsag” indsatte danske læger spiraler (en lille plastik- eller kobberanordning. Der placeres i livmoderen for at forhindre graviditet) i tusindvis af grønlandske inuitpiger og -kvinder. Det skete ofte uden samtykke, og nogle gange uden at pigerne var klar over det, under ledelse af danske regeringsembedsmænd. Programmet blev oprettet for at kontrollere Grønlands fødselsrate. Den grusomme praksis er blevet beskrevet som en form for “folkedrab” af grønlandske politikere og blev udført som en del af de årlige lægeundersøgelser på skolerne. Naja Lyberth, som kun var 14 år gammel på det tidspunkt, beskriver hændelsen som at miste sin uskyld. Hun forklarer hvorfor:
“Vores livmoder, som er vores helligste indre organ, bør være urørlig, og det er vores menneskeret at have ret til at få børn og stifte familie. Ingen regering bør bestemme over vores livmoder”.
Et traditionelt jægersamfund
Til spørgsmålet om, hvordan det var at vokse op i Grønland i 1960’erne. Beskriver Naja Lyberth et traditionelt jægersamfund med kønsopdelte opgaver i en stor familie, der levede tæt sammen på tværs af generationer. Hvert køn havde sine egne roller. Hun var lillesøster til 10 søskende og fortæller, at hendes familie ikke adskilte sig fra noget andet familiemønster på den tid. Hun blev opdraget til at være en “lydig” og hjælpsom pige, som skulle være en del af et fællesskab, hvor alle giver en hånd med, når der er brug for det.
Som pige med feminine overlevelsesinstinkter, der skulle underkaste sig, var det forbudt at sige fra og stå imod. Hvorfor stod jeg overfor store udfordringer, da jeg mødte en dansk læge, som var en autoritet, fortæller Naja Lyberth. Hele min opvækst i min kultur gjorde det næsten umuligt for mig at kæmpe imod lægen eller flygte fra lægen.
Efter i årtier at have holdt hvad der skete med hende hemmeligt. Besluttede hun sig endelig for at tale åbent om det på de sociale medier for allerførste gang for omkring seks år siden. Hun var den første kvinde i Grønland. Der nogensinde talte offentligt om det, der skete, og en lokal avis bragte en artikel om det i 2019.
Som pige og ung kvinde var det ikke legitimt i min kultur at kæmpe for mine individuelle grænser. Men pludselig fik jeg evnen til både at have mine feminine sider. Derved udviklede modet til at stå frem og tale højt om det, vi har været udsat for, siger Naja Lyberth i et interview med UNRIC.
Undersøgelsesresultater næste år
Naja Lyberth er i dag praktiserende grønlandsk psykolog og kvinderettighedsaktivist. I december 2022 blev hun udnævnt til en af BBC’s 100 kvinder. På grund af podcast-serien “Spiralkampagnen”, der blev lanceret af Danmarks Radio i 2022, begyndte emnet at få politisk opmærksomhed. Ifølge podcasten blev der fra 1966 til 1970’erne sat 4.500 spiraler op på næsten halvdelen af de 9.000 fødedygtige piger og kvinder i Grønland.
Tidligere sidste år iværksatte den danske stat og det grønlandske landsstyre en uvildig undersøgelse, som efter planen skal være færdig i maj 2025. I oktober 2023 var Naja en af 67 kvinder, der via deres advokater sendte et erstatningskrav til den danske stat. De søger 300.000 kroner hver.
Det er en gave, at vi har fundet hinanden, og vi kan hele sammen – på et sjæleligt og mentalt plan, selvom mange af os aldrig kan blive helet fysisk. Vi er kvinder, som oprindeligt havde stærke feminine overlevelsesinstinkter, blev ofre for mandlige kræfter, mandlige læger og mandlige regeringspolitikere, som om vi var lam, der skulle ofres for ulve.
Kvindelig solidaritet betyder alt
Rådet for Menneskerettigheder i Danmark tildelte dig og denne kampagne Menneskerettighedsprisen 2023. Hvad betyder det for dig og de andre berørte kvinder?
Det betyder meget for mig og mine medsøstre, som jeg arbejder sammen med, og som også modtog menneskerettighedsprisen. Det betyder alt, at de tror på vores sag og støtter os og værdsætter vores kamp og gennem prisen giver os mere energi og tro på det, vi gør og kæmper for, siger Naja Lyberth.
Siden begyndelsen har mange flere kvinder fortalt om deres lidelser. Lyberth har oprettet en Facebook-gruppe, hvor de kan fortælle deres historier og finde gensidig støtte. Ofrene beskriver de mange komplikationer, som de tilskriver spiralen, lige fra smertefulde menstruationer og infektioner til fjernelse af livmoderen.
