I morgen fejres Mother Earth Day, og det er et godt tidspunkt at stoppe op og tænke over alternative energikilder og ny renere teknologi som f.eks. flydende vindmøller. I mange år har man brugt sorte energikilder som olie og kul til at generere energi. Men naturen lider, og fossile brændstoffer forværrer kun miljøpåvirkningen af menneskelig aktivitet. Den 22. april markerer Mother Earth Day 2022, en vidunderlig lejlighed, der bruges til at fejre fauna og flora, dyrelivet og naturen. Men det er også en passende lejlighed og det rette tidspunkt til at tage fat på de globale problemer og mobilisere politisk vilje til at handle.
Dekarbonisering af industrien
Ifølge UNEP er energi den største bidragyder til klimaændringer og tegner sig for ca. 60 % af de samlede globale drivhusgasudledninger. Desuden er 3 milliarder mennesker afhængige af træ, kul, trækul eller animalsk affald til madlavning og opvarmning. Derfor har FN lavet Verdensmål nr. 7, Bæredygtig Energi, hvor et af målene er at øge andelen af vedvarende energi i det globale energimix. Miljøet byder på en række vedvarende energikilder, såsom vind – en kilde, der kan anvendes både på land og til havs. Havvind er især velegnet til lande med store kystområder og vil spille en stor rolle i forbindelse med dekarbonisering og overgang til en renere energiforsyning. I de seneste par år er der opstået en ny aktør inden for cleantech: flydende havvindmøller, der gør det muligt at globalisere havvind.
Flydende havvindmøller
I de seneste år er udviklingen af havvindmøller steget markant. For det første producerer havvindmølleparker mere elektricitet end vindmølleparker på land på grund af højere vindhastigheder på havet. For det andet er vindmølleparker på land ofte ofre for begrebet NIMBY (Not In My Backyard) og visuel forurening; folk kan være fortalere for grøn energi, så længe det ikke påvirker deres liv.
Havvindmøller har indtil for nylig altid været baseret på faste strukturer, hvilket har begrænset møllerne til at blive opstillet på relativt lavt vand. For lande som Nederlandene og Danmark har dette ikke været et problem, og den første havvindmøllepark blev allerede opført i 1991 i Danmark.
Flydende vindmøller er ikke forankret på havbunden, hvilket baner vej for mere konkurrence, da lande med dybt vand kan komme ind på markedet uden diverse barrierer.
Skotland og Portugal: pionerer i flydende havvind
Der findes i øjeblikket tre flydende vindmølleparker i drift, og de findes i Skotland og Portugal.
SKOTLAND
Den første flydende vindmøllepark blev taget idriftsat i 2017 i Peterhead, Skotland, og er bygget med norsk teknologi. Parken består af fem møller med en samlet kapacitet på 30 MW, og den opnåede en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på 57,1 % i 2021. Hywind-parken har været den bedst præsterende havvindmøllepark i Storbritannien i tre år i træk (i 2021).
Den tredje første flydende vindmøllepark, Kincardine Offshore Windfarm i Aberdeen, Skotland, er verdens største og består af seks møller på i alt 50 MW. Dette projekt siges at kunne forsyne mere end 50.000 hjem med strøm og kan hjælpe andre lande med at nå deres energimål.
PORTUGAL
I februar 2022 erklærede eksperter på konferencen “Generating energy for the world and preserving the planet” i Lissabon, at flydende vindkraft kan være løsningen på energiproduktion i Portugal. Formanden for Blue Ocean Foundation, Tiago Pitta e Cunha, erklærede, at “havvind er særlig relevant for Portugal, som ikke kan undgå at være afhængig af fossile kilder uden at have “vedvarende alternative midler”””.
I juli 2020 begyndte den flydende havvindmøllepark WindFloat Atlantic på 25 MW uden for Viana do Castelo, Portugal, at levere elektricitet. Parken er udstyret med tre Vestas-møller og er blevet oplyst til at generere energi til omkring 60.000 brugere og dermed spare 1,1 mio. tons CO2. I det første driftsår nåede WindFloat Atlantic op på 75 GWh, hvilket er nok til at forsyne 60.000 indbyggere.
De tre vindmølleparker er de første eksempler på flydende vindmølleparker på et hurtigt voksende marked og har vist fordelene ved denne nye type cleantech. Med succesen med flydende vindmøller er det kun et spørgsmål om tid, før andre lande følger i Portugals og Skotlands fodspor og dermed skaber en dominoeffekt, der vil resultere i en grønnere teknologi og en grønnere fremtid. Dette vil ikke kun hjælpe lande med den grønne omstilling, men kan også hjælpe økonomien og velfærden i f.eks. afrikanske lande med lange kystlinjer.
Så når vi fejrer Moder Jords dag, så lad os tænke på, hvordan vi kan bevare planeten og samtidig forbedre velfærden, den økonomiske vækst, innovation og infrastruktur rundt omkring i verden ved at bruge nye, alternative kilder til cleantech.
Læs mere her:
