Tirsdag blev Bangladeshs udenrigsminister Khalilur Rahman valgt som formand for FN’s Generalforsamlings 81. session, efter at han vandt over Andreas Kakouris fra Cypern i en tæt afstemning, og placerede sig dermed i en position til at lede verdensorganisationen gennem et afgørende år præget af tiltagende globale kriser, indsats for FN-reform og store lederskift.
Ved en hemmelig afstemning sikrede Rahman sig 99 stemmer mod Kakouris’ 91. I alt blev der afgivet 190 stemmer, uden ugyldige stemmer eller stemmeundladelser. Formandskabet roterer mellem FN’s fem regionale grupper, og den 81. session tilfalder Asien-Stillehavsgruppen. Rahman vil bestride et etårigt embede fra den 8. september.
Hans formandskab vil falde sammen med én af de mest afgørende processer i FN’s kalender: udpegelsen af en efterfølger til generalsekretær António Guterres, hvis embede udløber den 31. december 2026. Rahman bringer mere end fire årtiers diplomatisk og multilateral erfaring med sig til rollen. Han har beklædt posten som Bangladeshs udenrigsminister siden februar og har tidligere fungeret som national sikkerhedsrådgiver og højrepræsentant for Rohingya-spørgsmålet.
‘Med ydmyghed og respekt’
Som karrierediplomat trådte han ind i Bangladeshs udenrigstjeneste i 1979. Han har også beklædt højtrangerende FN-stillinger i New York og Genève.
Da han takkede ja til tjenesten, sagde Rahman, at han påtog sig rollen ”med ydmyghed og respekt” i en tid, hvor tilliden til det internationale system var under pres.
”FN indleder sit niende årti i en tid, hvor tilliden til vores organisation sættes på prøve på flere fronter,” fortalte han medlemsstaterne. ”Tilsammen har disse udfordringer en tendens til at underminere offentlighedens tillid og tiltro til vores organisations evne til at indfri sine løfter.”
En verden under pres
Valget falder midt i det, som Generalforsamlingens nuværende formand, Annalena Baerbock, beskrev som en særdeles svær periode for multilateralt diplomati. I sin tale til medlemsstaterne efter afstemningen sagde Baerbock, at FN stod over for ”ikke kun modvind, men et enormt pres,” hvor det i stigende grad var vanskeligt at opnå konsensus, og forsvaret af FN-pagten var blevet “en daglig nødvendighed.”
”Rollen som formand for Generalforsamlingen er ikke længere blot proceduremæssig,” sagde hun.
Generalsekretær António Guterres tilsluttede sig disse bekymringer og beskrev en verden, der står over for “konflikter, splittelse, stigende ulighed og klimakaos.”
Seks prioriteter for den 81. session
Rahman sagde, at hans formandskab ville fokusere på seks overordnede prioriteter: fred og sikkerhed; fremskyndelse af fremgangen mod verdensmålene; klimahandling og miljøbeskyttelse; menneskerettigheder; forvaltning af nye teknologier, herunder kunstig intelligens, og FN-reformen.
Med udgangspunkt i Bangladeshs erfaring inden for fredsbevarelse lovede han at støtte forebyggende diplomati, fredsopbygning og beskyttelse af civile.
‘Genopbygge tillid’
Rahmans overordnede tema for sessionen er ”Genopbygge tillid og håndtere forandring: Et FN, der leverer for alle.”
”Som jeres formand vil jeg dedikere mig til at genopbygge tillid, fremme konsensus og åbne rum for forhandlinger i god tro, der vil føre til resultater for alle, som ejes af alle,” sagde han.
Han lovede også at opretholde FN-pagten, bevare geografisk og kønsmæssig balance i sin enhed og støtte de mindre delegationers behov.
Hvad er Generalforsamlingen?
Generalforsamlingen er FN’s mest repræsentative organ, som samler alle 193 medlemsstater – hver med én stemme. Den 81. session indledes den 8. september, og to uger senere samles verdensledere til den årlige generelle debat i FN’s hovedkvarter i New York.