Uafhængige FN-menneskerettighedseksperter, der er foruroliget over den kritiske humanitære situation i Afghanistan, opfordrede mandag USA til at ophæve sin indefrysning af Afghanistans udenlandske aktiver.
Da Afghanistan Bank har mere end 7 milliarder dollars i blokerede reserver, som kunne bruges til at yde desperat nødvendig humanitær nødhjælp til millioner af mennesker i landet, sagde gruppen af eksperter.
Fornyet blokering af kontanter
I februar udstedte præsident Biden en bekendtgørelse om fortsat at blokere kontanter og angiveligt at bruge en del af midlerne til formål i USA i stedet for til de umiddelbare og mere langsigtede humanitære behov i Afghanistan.
Rettighedseksperterne appellerede i en erklæring til Washington og sagde, at de humanitære undtagelser fra de afghanske sanktioner – som FN’s Sikkerhedsråd vedtog i december sidste år – ikke har ført til “væsentlige fremskridt” med hensyn til finansiel eller kommerciel bistand til Afghanistan, da mange udenlandske banker var bekymrede for at overtræde restriktionerne.
”Episk” humanitær krise i landet
Eksperterne er alvorligt bekymrede over den humanitære krise i landet og tilføjede, at den “bringer mere end halvdelen af landets befolkning i alvorlig livsfare”.
“Kønsbaseret vold har længe været en alvorlig trussel mod kvinder og piger, men den er blevet forværret af de foranstaltninger, som USA har indført, sammen med den tørke og den voksende kønsbaserede diskrimination, som de facto-myndighederne har indført”, hedder det videre i erklæringen.
Eksperterne gentog FN’s Generalsekretærs ord, som for nylig kaldte det en “episk humanitær krise på randen af en udviklingskatastrofe”, og opfordrede indtrængende staterne til at revurdere enhver vedtaget unilateral foranstaltning og fjerne alle hindringer for at yde den nødvendige finansielle og humanitære bistand.
I januar lancerede FN sin hidtil største humanitære appel til et enkelt land og krævede mere end 5 milliarder dollars i år til at hjælpe det afghanske folk.
Nødhjælp i tilfælde af fødevareusikkerhed
Foto: UNICEF/Sayed Bidel
Ifølge internationale vurderinger har Afghanistan nu det højeste antal mennesker i verden, der er ramt af akut fødevareusikkerhed, med mere end 23 millioner mennesker, der har brug for hjælp, og ca. 95 % af befolkningen har et utilstrækkeligt fødevareforbrug.
Særligt bekymrende er sårbarheden hos mere end fire millioner internt fordrevne, herunder personer, der tilhører mindretal, og over 3,5 millioner, der søger tilflugt i nabolandene.
Ingen fremskrift i de finansiele og kommercielle strømme
Eksperterne fremhævede endvidere, at der siden vedtagelsen i december af Sikkerhedsrådets resolution 2651 og indførelsen af humanitære undtagelser fra de eksisterende sanktioner ikke har været nogen væsentlige fremskridt i staternes eller de internationale finansielle institutioners finansielle eller kommercielle strømme til Afghanistan til udviklingsmæssige og humanitære formål.
Den usikkerhed, der er forårsaget af bankernes nulrisikopolitikker og overholdelsen af sanktioner, har stillet de humanitære aktører over for alvorlige operationelle udfordringer.
Ifølge eksperterne kan den amerikanske bekendtgørelse “forværre det usikre klima blandt de relevante aktører … hvilket kan føre til en overivrig overholdelse af sanktionerne” og dermed forhindre afghanerne i at få “adgang til grundlæggende humanitære varer”.
Indkaldelse til revurdering
FN-eksperterne opfordrede USA til alvorligt at overveje den voksende humanitære krise i Afghanistan og revurdere sin beslutning om at blokere Da Afghanistan Banks udenlandske aktiver, idet de mindede om, at stater i henhold til international menneskerettighedslovgivning har en forpligtelse til at garantere, at aktiviteter under deres jurisdiktion ikke resulterer i menneskerettighedskrænkelser.
De sluttede med at opfordre de amerikanske myndigheder til at træffe alle passende foranstaltninger for at ophæve den ensidige foranstaltning og bidrage til den internationale indsats for at løse den voksende humanitære krise i landet.
Særlige rapportører og uafhængige eksperter udnævnes af FN’s Menneskerettighedsråd i Genève til at undersøge og rapportere om et specifikt menneskerettighedstema eller en landesituation og aflægge rapport herom. De er uafhængige af enhver regering og bliver ikke betalt for deres arbejde.
