FNs Global Compact Netværk Møde i København

0
467
alt

altPRESSEMEDDELELSE: FN’s Global Compact samler i disse dage omkring 500 virksomheds repræsentanter fra hele verden i København for at løse etiske, sociale og miljømæssige udfordringer

København 17. maj 2011: Global Compact afholder i denne uge netværkskonference i København. Her vil praktikere og eksperter fra verdens største sammenslutning af ansvarlige virksomheder, arbejde på at sikre at private virksomheder i højere grad forpligtiger sig til at handle bæredygtigt, således at de støtter op om den bredere FN dagsorden.

På en række workshops vil deltagerne diskutere sociale og miljørelaterede emner af relevans for erhvervslivet. Arrangementet løber over fem dage, og der vil være repræsentanter til stede fra næsten 500 af de mest aktive virksomheder og organisationer, der er medlemmer af FN’s Global Compact.

“Mødet i København markerer, at vi nu for første gang på tværs af emner og regioner samler praktikere og eksperter fra Global Compact familien”, sagde Georg Kell, der er administrerende direktør for FN’s Global Compact initiativ. “Vi håber, at deltagerne vil bruge denne mulighed til at lære mere om initiativets arbejde og se ud over deres egne områder mod den brede vifte af emner, som Global Compact adresserer.”

Midt i FN’s Global Compact uge ligger initiativets første Årsmøde. Her vil deltagerne se nærmere på, hvordan indsatsområder indenfor bæredygtighed er blevet integreret i de forskellige virksomheders strategier. Mødet, der starter i dag, har således til formål at hjælpe praktikerne til at se ud over deres egne fokusområder – såsom klimaændringer, menneskerettigheder, eller arbejdstager rettigheder – for derved bedre at kunne koble til den brede vifte af områder, der relaterer sig til bæredygtighed og således bevæge sig mod mere gennemgribende organisatorisk nytænkning.

Der vil i forbindelse med FN’s Global Compact uge også blive afholdt temaspecifikke møder i Global Compacts arbejdsgrupper. Emnerne vil her omhandle blandt andet anti-korruption, bæredygtighed i supply chain, samt det årlige netværksmøde for Global Compact’s nationale og regionale afdelinger. Mere end 90 lande vil være repræsenteret i dette netværksmøde, der forventes at lancere en formel diskussion, der skal bruges i forberedelsen af ​​FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio +20), der afholdes i Brasilien i juni 2012.

Mere information om FN’s Global Compact Week kan findes på her.

Om FN’s Global Compact

Global Compact er et internationalt initiativ startet af FN for at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store etiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Danmark har besluttet, at virksomheder der leverer til staten og kommunerne skal skrive under på, at de overholder FN’s principper om social ansvarlighed.

Global Compact har mere end 6.000 deltagende virksomheder fra 135 lande. Danmark er det 8. største Global Compact land i verden.