FNs regionale informationskontor lancerer flersproget hjemmeside og logo

0
440

Bruxelles, 2. juni 2006: 6. juni 2006 arrangerer FNs regionale informationskontor for Vesteuropa (UNRIC) i Bruxelles en særlig begivenhed i anledningen af lanceringen af kontorets nye hjemmeside. Lanceringen er et forsøg på styrke båndene mellem FN og Vesteuropa. UNRICs nye hjemmeside (www.unric.org) er operationel på 13 sprog: dansk, nederlandsk/flamsk, engelsk, finsk, fransk, tysk, græsk, islandsk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk og svensk. Hver side informerer om de vigtigste begivenheder, aktiviteter og markeringer i FN, samt om UNRIC og andre af FN-familiens programmer i regionen.

Sprogsektionerne på FNs officielle sprog engelsk, fransk og spansk, har links til FNs hovedside. De øvrige sprogsektioner tilbyder også generel information om FN, heriblandt om struktur, hoveddokumenter, tilknyttede organisationer, jobmuligheder og FNs væsentligste arbejdsområder. UNRIC har som mål at være den største og mest omfattende informationskilde om FN-systemet på internettet på de ti ikke-officielle sprog.

Den nye hjemmeside er baseret på open-source content management system (CMS), og er tilpasset med hjælp fra hele online-samfundet. CMS-pakken Joomlablev udviklet i 2005, og er tilgængelig på 13 sprog, takket være frivillige udviklere over hele verden. UNRICs tilpassede CMS benyttes allerede til at lave hjemmesider for andre af FNs informationskontorer, især i det sydlige Afrika. Den gratis programvare med dens brugervenlige, webbaserede uploading er ideel for disse små kontorer.

UNRIC lancerer ligeledes sit nye logo, som er resultat af en konkurrence for designstuderende fra hele Vesteuropa. Med hjælp fra Franck Sarfati, en af grundlæggerne af det Bruxelles-baserede designbureau Sign, blev der kåret en vinder. Vinderen, Teemu Karuaho fra Finlands Polytekniske Højskole tilbragte en uge hos Sign i Bruxelles for at forbedre sine færdigheder og arbejde videre med designet. Han har arbejdet med udstryr venligst udlånt af Apple. Han tildeles en pris for sit design, sponsoreret af Olympus, ved begivenheden, som markerer lanceringen den 6. juni.

For yderligere information kontakt venligst:

Nenad Vasic, tlf: +32 2 788 8485, e-mail: vasic@unric@org
Philippe Chabot, tlf: +32 2 788 8478, e-mail: [email protected]

www.unric.org