Næsten hver tredje elev oplever mindst en gang om måneden at bliver mobbet af sine skolekammerater. Ligeså mange elever påvirkes af fysisk vold. Og ifølge UNESCO oplever hver tiende elev cybermobning.
UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Baseret på data fra år 2019 advarer organisationen om den omfattende karakter, som mobning har taget.
Det falder sammen med den første Verdensdag for bekæmpelse af mobning i skoler og på sociale medier, der blev markeret den 5. november.
”De nylige angreb på skoler i Afghanistan, Burkina Faso, Cameroon og Pakistan, samt mordet på skolelærer Samuel Paty i Frankrig, understreger på trist vis, hvor afgørende det er, at vi bliver bedre til at beskytte verdens skoler fra alle former for vold,” sagde UNESCO’s generaldirektør, Audrey Azoulay.
Forsømt, forsmået eller ignoreret
”Håndtering af mobning er nødvendig for at beskytte elever og studerende,” fortsatte Azoulay. Hun beskrev den nuværende situation som en brist, vi har ”forsømt, forsmået eller ignoreret” til trods for, at den har ”påført millioner af børn og unge overalt i verden fysisk og følelsesmæssig smerte.”
I lyset af problemets størrelse, der blev fremhævet i en UNESCO-rapport, som dækkede 144 lande, insisterede generaldirektøren på nødvendigheden af at skabe verdensomspændende opmærksomhed på problemet og vende udviklingen.
”Som elever, forældre, lærer, skolefagligt personale og som borgere har vi alle en rolle at spille i arbejdet med at bekæmpe vold og mobning i skoler,” understregede hun.
Mobningens ødelæggende konsekvenser
UNESCO definerer mobning som aggressiv adfærd, der indebærer uønskede og negative handlinger mod en person, der gentages over tid, og som afspejler et ulige magtforhold mellem mobberen og den mobbede. Organisationen har påvist, at mobning kan have ødelæggende konsekvenser for elevers faglighed, for frafaldsprocenten samt for de unges fysiske og mentale sundhed:
”Børn, der hyppigt bliver mobbet, føler sig tre gange så ofte alene i skolen og sandsynligheden for at de ikke kommer til undervisning er dobbelt så stor som for de, der ikke oplever regelmæssig mobning. Deres faglige resultater er dårligere end deres skolekammeraters, og de er mere tilbøjelige til at forlade det formelle skolesystem efter folkeskolen.”
Cybermobning i vækst
Coronapandemien, der har sendt skoleelver overalt i verden hjem, har også forøget omfanget af cybermobning. Den virtuelle undervisning har affødt ”et hidtil uset skærmforbrug, hvor de online og offline verdener flyder sammen,” hvilket gør unge mere sårbare over for både mobning og cybermobning.
Mens det i det fleste tilfælde er elevernes skolekammerater, der mobber, er det i visse tilfælde lærer og skolefagligt personale, der er ansvarlige for den vold, som elever kan opleve. Fysisk afstraffelse af elever er i dag lovligt i 67 lande.
Fysisk mobning er – med undtagelse af Nordamerika og Europa, hvor den tager en mere psykologisk karakter – den mest udbredte form på verdensplan. Den er efterfulgt af seksuel vold, der inkluderer fjendtlige vittigheder, kommentarer eller handlinger med seksuelle undertoner.
Selvom skolevold og mobning både påvirker piger og drenge, oplever drenge i højere grad fysisk mobning.
Psykologisk mobning er mere udbredt blandt piger, og det indebærer typisk, at en person isoleres, underkendes, ignoreres, fornærmes, bliver genstand for rygter og løgne, kaldes ved øgenavne, ydmyges eller trues.
Vores fysiske fremtræden, for eksempel hudfarve, er det, der oftest udgør mobningens genstandsfelt.
Mobning er ikke en overgangsrite
Vi skal bevæge os væk fra den forståelse, at mobning hører med til det at være ung, og at det er en overgangsrite fra barn til voksen. Mange lande er også begyndt at tage problemet mere seriøst og har implementeret mekanismer fokuseret på at bekæmpe mobning.
Det videre arbejde kræver, at politikere vågner op og skaber vilkår for et bedre skolemiljø.
Læs også
UNICEF og de sociale medier står sammen i kampen mod cybermobning
Sådan håndterer du cybermobning
