21.1.2016 – UNRIC går i dybden med nogle af de mindre kendte verdensmål – nummer 10 er mindre ulighed.
Det internationale samfund har i løbet af de sidste årtier gjort markante fremskridt i arbejdet med at løfte mennesker ud af fattigdom. De mest sårbare lande fortsætter med at nedbringe fattigdommen. Men uligheden er stadigvæk meget tydelig, og der er store forskelle i adgangen til sundheds- og uddannelsessystemerne i de allerfleste lande i verden.
Gennemsnitligt, og hvis man tager højde for befolkningsstørrelse, er indkomstuligheden steget med 11 procent i udviklingslande mellem 1990 og 2010.
Men indkomstuligheden imellem lande ganske vist er blevet reduceret er uligheden indenfor lande til gengæld steget. Der er en voksende enighed om, at økonomisk vækst ikke er nok til at udrydde fattigdom, hvis væksten ikke er inkluderende, og hvis den ikke involverer de tre hoveddimensioner i bæredygtig udvikling: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige.
For at mindske ulighed bør landenes politikker tage hensyn til de mest udsatte i befolkningerne. Det mest ambitiøse delmål under dette verdensmål er således, at de 40 procent, der tjener mindst i et land skal opleve en vækst i indkomsterne, der er større end gennemsnitlige indkomstvækst for befolkningerne. Og det er noget nyt og ganske imponerende, at man er nået frem til et sådan mål, forklarer Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
”Målene er et udtryk for en forandring af de internationale normer i disse år. Men der ligger nogle gode faglige argumenter bagved: Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har dokumenteret, at ulighed hæmmer den økonomiske vækst, og at der bliver brugt rigtig mange penge på fattigdomsbekæmpelse i hele verden.”
Blandt andet målet om indkomstvækst er formuleret, så det rammer alle lande og ikke blot lande med indbyggere under den absolutte fattigdomsgrænse for ekstrem fattigdom på 1,25 dollars om dagen. Nordiske lande skal altså ikke blot skal bekæmpe fattigdom og ulighed i verdens fattigste lande, men også inden for egne grænser.
Dette førte til, at flere politikere fra Danmarks nuværende regering understregede, at målene er mindre relevante i Danmark. Lars Engberg-Pedersen mener, at ”det er en meget forståelig reaktion, at Danmark er et meget lige og velhavende land”, men ifølge ham kan man ikke sige, at FN’s mål går for langt i forhold til landenes egne muligheder for at udøve politik.
”Verdens ledere har selv været med til at vedtage det endelige udkast til målene, så de har jo accepteret dem.”
25. september 2015 blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling vedtaget. Målene, der indeholder 169 delmål, bygger videre på FN’s succesfulde 2015-mål, der hjalp med at bringe millioner af mennesker ud af fattigdom. UNRIC sætter i januar fokus på nogle af de mindre kendte mål.
