Resumé: Udviklingsminister Ulla Tørnæs har bevilget yderligere 40 mio. kr. til ofrene gennem FN og nødhjælpsorganisationerne. FN har opdateret lynappellen til 575 mio. USD. Situationen er meget kritisk og nødhjælpsarbejdet er på mange måder en kamp mod tiden. Der stadigvæk kun gisninger om antallet af omkomne og tilskadekomne. FN bekræfter at 3 mio. mennesker er påvirket af jordskælvet. Der verserer rygter fra 50.000 til 200.000 døde. Det nordiske koordinationsteam lander mandag og vil hurtigst indgå i FN’s koordinationslejr. Nødhjælpen til Haiti begrænses af fortsat lille lufthavnskapacitet og af at havnen er ødelagt. Der er frygt for mangel på brændstof inden for de næste døgn. Stigende fare for udbrud af konflikter og plyndringer.
Baggrund
Haitis hovedstad Port-au-Prince med 4 mio. indbyggere blev tirsdag d. 12. januar kl. 22.53 dansk tid ramt af et voldsomt jordskælv (styrke 7,3 på Richterskalaen) og to efterskælv, som lagde store dele af hovedstaden i ruiner. Der indtraf efterfølgende 20 mindre efterskælv. Søndag den 17. januar ramte endnu et efterskælv Haiti.
Omfanget af skaderne fra jordskælvet i Haiti er fortsat uklart. Jordskælvet har ramt et meget tæt befolket område nær hovedstaden og det skønnes, at ca. 3 mio. mennesker er berørte.
De lokale myndigheder oplyser, at der formentlig er 50.000 døde, hvoraf 13.000 er fundet og begravet. Myndighederne oplyser endvidere, at 250.000 har et akut behov for nødhjælp. IOM (International Organisation for Migration) estimerer at 200.000 familier (svarende til 1 mio. mennesker) mangler husly. Haitis Røde Kors vurderer i dag, at mellem 45.000-50.000 mennesker er omkommet. Haitis regering frygter dog, at op mod 100.000 mennesker kan være omkommet – dog et tal med meget stor usikkerhed.
FN’s hovedkvarter og bygninger er hårdt ramt, og der er stadigvæk intet klart overblik over antal af tilskadekomne og døde. Kommunikationen er fortsat ude af funktion, og det er stadigvæk meget svært at få oplysninger om situationen. Kun satellittelefoni fungerer. Dog er internetforbindelser nu oprettet enkelte steder. Der arbejdes hårdt, med støtte fra mobiltelefonfirmaet Ericsson på at sætte et GSM mobilnetværk op.
Der er kun brændstof til de humanitære operationer i yderligere 2 – 3 dage, såfremt der ikke ankommer nye forsyninger. Der er en overvældende god respons på nødhjælpen, som strømmer ind fra alle sider. Men på grund af begrænset lufthavnskapacitet kan flyene ikke lande hurtigt nok. Det er hospitaler og sundhedsartikler, som får højest landingsprioritet. Den alternative lufthavn i Den Dominikanske Republik benyttes i det omfang, man ikke kan lande i Haiti.
Der er modstridende oplysninger om vold og plyndringer, idet FN oplyser at man indtil videre hjælper hinanden, hvorimod en del medier hævder, at der foregår plyndringer. FN udtaler dog, at det er et spørgsmål om tid, før end der bryder voldelige konflikter frem – folk er desperate efter mad og basale livsfornødenheder. WFP‘s første fødevarehjælp er nået frem og er blevet fordelt til 50.000 personer til de mest trængende. Der arbejdes hårdt, med støtte fra Ericsson på at sætte et GSM mobilnetværk op.
Umiddelbare behov
FN og Haitis regering har opjusteret den fælles lynappel (flash appeal) fra 562 mio. USD til 575 mio. og omfatter 15 sektorer inden for akut nødhjælp og genopbygning over de kommende 6 mdr. Genopbygningen af de ramte områder forventes at kræve meget store ressourcer. Der er foreløbig givet tilsagn på i alt 50 mio. USD til flashappellen efter at den blev udsendt i fredags. Hertil kommer de tilsagn og udbetalinger som blev givet før appellen blev meldt ud fredag aften d. 15. januar 2010. Til dags dato er der indkommet løfter om i alt 385 mio. USD.
FN har understreget, at der er et akut behov for lægeoperationer og ortopædiske indgreb, vand og sanitet, fødevarer og husly. I alt 27 eftersøgningshold er gået i gang med at søge efter nødstedte. Mange lande og organisationer har meldt ind med donationer, og koordination er vigtig for, at nødhjælpen kan nå ud der hvor behovet er størst. På sigt vil behovet for fødevarer, husly samt vand og sanitet stadig være størst.
Dansk nødhjælp
Danmark har allerede givet et bidrag på 10 mio. kroner til akut nødhjælp gennem OCHA. Hertil kommer bidrag fra de humanitære beredskabs- og nødhjælpspuljer, som Udenrigsministeriet finansierer gennem de danske nødhjælpsorganisationer til akutte indsatser.
Udviklingsministeren har fredag aften besluttet at give yderligere 40 mio. kr. til FN’s lynappel. Danmark har hermed ydet i alt 58,75 mio. kr. til ofrene for jordskælvet i Haiti.
FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) har anmodet fem af de nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Danmark samt Estland om at bidrage med mandskab og udstyr til FN’s etablering af et nødhjælpskoordinerende hovedkvarter.
På den baggrund besluttede Udviklingsministeren i torsdags den 14. januar at imødekomme FN’s anmodning om hjælp med et bidrag på 6 mio. kroner til Beredskabsstyrelsen, som vil hjælpe med udstyr (telte, it, kommunikationsudstyr og feltsenge), et område de nordiske lande har en særlig kompetence indenfor, til oprettelse af FN’s felthovedkvarter i Port-au-Prince.
Beredskabsstyrelsen har oplyst at transportflyet med udstyr og mandskab til FN’s felthovedkvarter afgik kl. 01.00 søndag nat fra Ørebro med Port au Prince eller Haiti som direkte destination. Danmark har endvidere finansieret to eksperter fra det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) gennem organisationen Læger uden Grænser. Hertil kommer de danske uøremærkede bidrag til FN’s nødhjælpsorganisationer (OCHA, WFP, UNICEF m.fl.) og Verdensbanken.
Der er etableret et kommunikationsberedskab mellem de relevante ministerier og nødhjælpsorganisationer i Danmark, ligesom der er etableret en særlig beredskabsgruppe under den Humanitære Kontaktgruppe, som vil følge udviklingen i situationen tæt i de kommende dage.
De danske NGO’er
En række danske nødhjælpsorganisationer er via deres internationale netværk allerede aktive i nødhjælpsarbejdet i Haiti. Flere organisationer har bidraget med egne midler og Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet har sammenlagt brugt 2,75 mio. kr. af nødhjælpspuljerne finansieret af Udenrigsministeriet.
Flere organisationer bidrager med personel og Læger Uden Grænser og Dansk Røde Kors har ligeledes stillet nødhjælpspersonel til rådighed finansieret over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB). Også Dansk Flygtningehjælp, der står for sekundering fra IHB af nødhjælpspersonel til FN forbereder udsendelser.
Røde Kors har på nuværende tidspunkt over 100 internationale nødhjælpsdelegater i Port au Prince, der er anmodet om over 170, de resterende 70 er på vej.
Som frygtet – men forventet – er nødhjælpsorganisationerne bekymret over plyndringer og høj sikkerhedsrisiko for både katastrofens ofre og nødhjælpsarbejdere. Alle organisationer fremhæver, at sikkerhedssituationen kan få indflydelse på mulighederne for at gennemføre nødhjælpsaktiviteter i landet.
Politisk og social situation
Haiti var i forvejen et meget fattigt og ustabilt land. Omkring 1,8 mio. mennesker var før denne naturkatastrofe således hårdt ramt af fødevaremangel. Sikkerhedssituationen i landet vurderedes imidlertid at være forbedret siden oprettelse af FN’s mission MINUSTAH i 2004, der i dag udgøres af ca. 7000 soldater, 1800 politifolk og 600 civile rådgiver. Situationen er dog stadig skrøbelig og præget af svage statsinstitutioner, korruption, vold og kriminalitet.
Kilde: Udenrigsministeriet
