Forbud mod atomprøvesprængninger fremmer fred og sikkerhed

0
194
Nucleartest photo

Nucleartest photo

29.8.2016 – Siden atomprøvesprængninger begyndte i midten af det tyvende århundrede, med den første test udført den 16. juli 1945, har næsten 2.000 prøver fundet sted. Disse har været med meget lidt hensyn til de ødelæggende virkninger prøverne har på menneskers liv, for ikke at tale om det radioaktive nedfald, der opstår ved atmosfæriske prøver.
 
I begyndelsen var det at have atomvåben et signal for videnskabeligt raffineret eller militær magt. Historien har dog vist os de frygtindgydende og tragiske virkninger atomprøvesprængninger har, i særdeleshed når kontrollerede forhold går skævt, og i lyset af nutidens atomvåben, som er langt mere kraftfulde og ødelæggende.
 
Atomprøvesprængninger er blevet udført i alle miljøer: over jorden, under jorden og under vandet.
 
Overjordiske prøver eller atmosfærisk testning er betegnelsen for eksplosioner, som finder sted i eller over atmosfæren. International bekymring over radioaktivt nedfald som følge af atmosfæriske prøver eskalerede i midten af 1950’erne, og i 1963 blev atmosfæriske tests forbudt ifølge aftalen om et begrænset atomprøvestop.
 
Undervandsprøver er eksplosioner, som finder sted under vandet eller tæt på vandets overflade. Relativt få undervandsprøver er blevet udført, men ikke desto mindre kan undervands-atomsprængninger tæt på overfladen sprede store mængder af radioaktivt vand og damp, og derved inficere nærtliggende skibe, strukturer og enkeltpersoner. Undervandsprøver blev også forbudt ifølge aftalen om et begrænset atomprøvestop i 1963.
 
Underjordiske prøver betyder, at atomsprængninger detoneres i forskellige dybder under jordens overflade. Disse former for prøver udgør størstedelen af alle atomprøvesprængninger.
 
Underjordisk testning blev forbudt af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger fra 1996. Imidlertid har traktaten dog endnu ikke trådt i kraft, da otte stater – der defineres som værende indehavere af atomteknologi – stadig mangler at underskrive eller godkende den. Denne traktat er den vigtigste mekanisme til at udrydde atomprøvesprængninger.
 
”Jeg opfordrer medlemsstater til at handle nu. De stater, hvis godkendelse er nødvendig for at bringe traktaten i kraft, skal ikke vente på andre,” siger FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i sit budskab på den internationale dag mod atomprøvesprængninger, den 29. august.
 
Det er FN’s håb, at alle atomvåben en dag vil blive fjernet. Indtil da er der behov for at observere den internationale dag mod atomprøvesprængninger, hvor arbejdet om at fremme fred og sikkerhed på verdensplan fortsætter. Intet spiller så afgørende en rolle i at undgå atomkrig eller atomvåbenrelaterede terrortrusler som den totale afskaffelse af atomvåben gør.
 
Året 2010 markerede den konstituerende højtideligholdelse af den internationale dag mod atomprøvesprængninger. Hvert år siden da er den 29. august blevet observeret ved at koordinere forskellige aktiviteter i hele verden for at få verdens opmærksomhed og understrege behovet for et fælles forsøg på at forhindre yderligere atomprøvesprængninger.