Fremgang i kampen mod ebola – Mali er nu ebola-frit

0
424
fn, unric, mali, ebola, sierra leone, guinea, liberia, sygdom, ban ki-moon, ebola-frit

fn, unric, mali, ebola, sierra leone, guinea, liberia, sygdom, ban ki-moon, ebola-frit

21. januar 2015 – Mali er blevet erklæret ebola-frit. Samtidig er antallet af nye smittede i de tre hårdest ramte lande, Guinea, Sierra Leone og Liberia på det laveste niveau i lang tid.

“Et stærkt nationalt lederskab kombineret med lokale samfunds engagement og international støtte minimerer antallet af nye tilfælde mange steder. Gennem vores anstrengelser har vi lært, at vores respons er nød til at være regional for at undgå yderligere spredning,” sagde FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon ved et uformelt møde i FN’s generalforsamling i går.

Guinea melder om det laveste antal nye ebolatilfælde siden den 17.august 2014. Sierra Leone melder ligeledes om det laveste antal nye smittede siden 31.august 2014, og Liberia havde ikke nogen bekræftede tilfælde af sygdommen i de sidste to dage af uge2.

Samtidig melder Mali sig nu helt ebola-frit efter 42 dage uden nye tilfælde af sygdommen.

På trods af den stigende optimisme og støtten fra det internationale samfund gør FN’s generalsekretær også opmærksom på, at ebola stadig er en uforudsigelig og frygtindgynde modstander. Sygdommen spredes og dræber stadig mennesker, specielt i den vestlige del af Sierra Leone, hvor smitten stadig er høj.

“Udbruddet har lært os, at vi ikke må hvile på laurbæerne. Det er derfor nødvendigt, at der fortsat gives ressourcer til bekæmpelse af sygdommen samtidig med, at vi overvåger smittekæderne,” konstaterede Ban Ki-moon, mens han påpegede, at FN’s Trust Fund næsten er udtømt. Han appellerede derfor til medlemstater om, at “…fastholde momentum i kampen mod sygdommen.”

Generalsekretæren understregede videre, at det bliver nødvendigt at hjælpe de lande, som er blevet ramt af ebolaepidemien med genopbygningen af samfundet:
“Virussen har ødelagt mange samfund. Sygdommen har med andre ord påvirket, hvordan folk lever, hvordan de elsker og hvordan de dør,” konstaterede Ban Ki-moon.

Relaterede artikler

FN’s kapaciteter presset til det yderste i 2014

Akut brug for mere personale i kampen mod ebola

Musik og sociale medier med til at bremse ebola i Senegal