Generalforsamlingen indkalder til særligt møde om Gaza

0
411

Krisemøde i Generalforsamlingen om Gaza

Efter en forespørgsel fra FN’s medlemslande annoncerede præsidenten af Generalforsamlingen i går en særlig session af generalforsamlingen grundet Mellemøstkrisen. Den humanitære situation i det besatte palæstinensiske territorium blev diskuteret og overvejet grundigt. 

Generalsekretæren, Sikkerhedsrådet, præsidenten af Generalforsamlingen samt adskillige FN-aktører der arbejder med Mellemøsten, blandt andre FN’s Særlige Koordinationskontor for Fredsprocessen i Mellemøsten (UNSCO), FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Nødhjælp (OCHA), FN’s Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) og Kontoret for FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), har ihærdigt forsøgt at stoppe volden i Gaza og hjælpe befolkningen i området.
For at se udtalelsen fra generalsekretærens talsmand, klik her.

Menneskerettighedsrådets niende særlige session ”De grove overtrædelser af menneskerettighederne i det besatte palæstinensiske territorium samt den nylige aggression mod det besatte Gaza", er sat til i dag, fredag d. 9. januar 2009 i Genève.

Særlige sessioner under krise

Der kan indkaldes til en krisesession inden for 24 timer efter en anmodning fra bare ét af Sikkerhedsrådets medlemmer, eller blandt et flertal af FN’s medlemsstater. Mere information om krisesessioner kan findes online her.
FN’s webside for Nyhedsbureauet med fokus på Mellemøsten indeholder links til vigtige ressourcer med blandt andet udtalelser, resolutioner og rapporter om konflikten.

Om UNRWA

Omkring 4.6 millioner palæstinensiske flygtninge inden for UNRWA’s fem arbejdsområder – Jordan, Libanon, Syrien, Gaza og Vestbredden, inklusiv Øst Jerusalem- kan udvælges til kontorets services. Dette inkluderer uddannelse, sundhedspleje, sociale ydelser, bosted, mikrokreditlån og nødhjælp. UNRWA har en arbejdsstab på omkring 30.000 mennesker, hvoraf det brede flertal af disse arbejdere er palæstinensiske flygtninge.
UNWRA arbejdere har postet deres ”Letters from Gaza” på deres webside for mere information om krisen.

Fra iSeek, torsdag d. 8. januar 2009, New York