COVID-19-pandemien har fremskyndet omstillingen til en mere digital verden. “De ændringer, vi foretager nu, vil få varige virkninger, når verdensøkonomien begynder at komme sig,” udtalte Mukhisa Kituyi, generalsekretær for FN’s Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD).

En analyse fra UNCTAD viser, at grundet COVID-19-pandemien er der nu flere mennesker, der handler online og bruger internettet til at få nyheder, sundhedsrelaterede oplysninger og digital underholdning. Men kan digitalisering fremme mere end bare shopping og underholdning? Kan en digitaliseringsstrategi bringe samfundet tættere sammen? Kan mere digitaliserede lande hjælpe udviklingslande? Og er det muligt at fremme handel gennem bedre digitale systemer? For at få svar på disse spørgsmål interviewede UNRIC Christian Staffeldt, Teamleder af Tech Sector Advisory Team i Udenrigsministeriet. Han fremhæver:

”Coronakrisen viste os, at vi som samfund kan håndtere selv de største udfordringer, når vi handler i fællesskab. Og den viste os ikke mindst, at digitalisering er et afgørende redskab. Krisen satte en tyk streg under de muligheder, digitaliseringen bringer med sig. Og den har sat fart på den udvikling, der allerede var i fuld gang.”

Den digitale økonomi rummer betydelige muligheder for både udviklingslande og industrilande. Regeringerne i de ilande lancerer digitaliseringsstrategier med ambitiøse initiativer til støtte for virksomheder og befolkningen. Disse strategier og initiativer kan hjælpe landene selv, men også lande i udlandet mod en lysere fremtid.

 

Velfærd og den digitale verden

E-handel og den digitale økonomi skaber nye muligheder inden for f.eks. global handel og bidrager dermed til internationalt samarbejde og jobskabelse i hele verden. Politikker og tech-diplomati er stærke og effektive redskaber til innovation og fremskridt, men de skal iværksættes effektivt. Det er afgørende at sikre, at lande har et pålideligt digitalt system og dermed et robust e-handelssystem for at støtte en forbedring af velfærden. Staffeldt advarer dog om, at der er nogle udfordringer, som ikke må glemmes: ”Den hastige digitale udvikling kræver også, at vi adresserer de udfordringer, der følger. Når vi omstiller vores velfærdssamfund, må og skal vi sikre, at alle kan anvende og få gavn af de digitale tjenester. Derfor skal vi fortsat investere i vores digitale sikkerhed og sikre en etisk forsvarlig brug af ny teknologi og data.”

Forbedring af velfærden er direkte forbundet med de 17 Verdensmål, hvor hovedmålet er, at ingen må blive ladt tilbage, når Målene skal nås. Etablering af et pålideligt system for digital identitet er afgørende for at give alle en mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet og økonomien. Dette er en prioritet i både ilande og ulande; “I Danmark er der et fællesoffentligt samarbejde om digital inklusion, hvor der systematisk arbejdes med løsninger og kommunikation til digitalt udsatte.”

Et eksempel på, hvordan digitalisering har ført til et forbedret system, kan findes i Indien. I Indien har et nationalt identifikationssystem, Aadhaar, ført til åbning af over 150 millioner nye bankkonti. Mange af kontohaverne var tidligere slet ikke i stand til at åbne en konto.

Staffeldt forklarede, at i ilande er flertallet så digitalt velfungerende, at folk ikke tænker over, hvad de er i stand til. På et tidspunkt kan den digitalt kompetente borger dog opleve at komme til kort, hvis f.eks. en selvbetjeningsløsning ikke er brugervenlig nok. ”Hvad der er nemt for nogle borgere, er svært for andre – og det man kunne i går, kan man måske ikke i dag. Som samlet gruppe vurderes det, at de digitalt udsatte udgør 17-22% af den voksne befolkning.”

Nøglen til at skabe et mere inklusivt velfærdssystem er derfor at forbedre den digitale økonomi og forbedre den digitale uddannelse for de grupper, der står uden for på grund af deres manglende digitale viden. På nationalt og internationalt plan kan forholdene ændres.

 

Betydningen af en digital strategi

Digital identitet henviser til det sæt af elektronisk registrerede og lagrede attributter og legitimationsoplysninger, der bruges til at identificere en person. Digital identitet omfatter data såsom fingeraftryk, ansigtstræk og fødselsdato, og ved at anvende disse attributter kan der skabes teknologibaserede løsninger til identifikation med henblik på at fastslå en persons identitet og verificere legitimationsoplysninger.

Digital identifikation kan være et omkostningseffektivt middel, hvormed nationer kan give borgere adgang til rettigheder og tjenester, herunder muligheden for at gå i skole, få adgang til sundhedstjenester, foretage sikre online-transaktioner og åbne en bankkonto, som det eksempelvis sås i Indien. På en større skala giver digitalisering muligheder med en nations fælles velfærd i centrum. Vi spurgte Staffeldt om de danske nationale planer for digitalisering:

”Vi skal styrke vores fælles velfærd, accelerere den grønne omstilling samt øge væksten og eksporten gennem digitalisering. Samtidig skal vi sikre danske borgere og virksomheder mod cyberangreb. Det kræver, at vi investerer klogt, og at vi gør det nu og her.”

Fokus på at fremskynde den grønne omstilling vil hjælpe Danmark med at nå de mål, der er fastsat i Klimaloven, de mål, der er fastsat i Parisaftalen, og de mål, der er fastsat via målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Den grønne omstilling vil bidrage til at nå Verdensmål 7, Bærdigtig Energi. Vækst og eksport vil bidrage til at nå Verdensmål 8, Anstændige jobs og Økonomisk Vækst, og Verdensmål 9, Industri, Innovation og Infrastruktur.

Generelt set har e-handel og digitale strategier potentiale til at hjælpe SMV’er (små og mellemstore virksomheder) med at drive forretning, afhjælpe arbejdsløshed og kriminalitet, fremme handel, forbedre læringsmetoder og stimulere grøn udvikling.

 

Udarbejdelse af politikker

Fordelene ved en stærk digital økonomi er klare. Men for mange lande, både ilande og især ulande, er manglende adgang til information, manglende kommunikationsteknologisk infrastruktur og andre mangler en hindring for, at de kan integreres fuldt ud i den digitale økonomi. Set fra et kommercielt synspunkt skyldes problemerne “manglende ressourcer og viden om mulighederne i digitalisering, manglende kompetencer til at implementere ny teknologi samt uklare eller utidssvarende regler for udvikling og brug af nye teknologier”, siger Staffeldt.

For at sikre, at e-handel bidrager til bæredygtig udvikling, skal politikkerne derfor overvejes nøje for at sikre, at de maksimerer de positive effekter, samtidig med at de sikrer, at ingen bliver ladt i stikken. Hvis alle lande fokuserer på nationale digitale strategier og politikker, kan det internationale niveau af velfærd og velstand hæves, hvorved indfrielsen af Verdensmålene fremskyndes.

Internationalt samarbejde

På et område, der er så hurtigt voksende og innovativt som tech-sektoren, arbejder alle lande hårdt for at forblive i toppen af denne sektor. Når ilande udarbejder nationale strategier, og disse strategier viser sig at virke, retter andre lande deres opmærksomhed mod disse lande og forsøger at følge i deres fodspor. En af de digitale foregangslande er Danmark, hvis “[…] Regeringen derfor ønsker, at Danmark påvirker og sætter retning for det europæiske arbejde på en række centrale digitale dagsordener. Det gælder eksempelvis cybersikkerhed, digital offentlig service, regulering af tech-giganter og et velfungerende digitalt indre marked med fair konkurrencevilkår.”, forklarer Staffeldt og fortsætter: ” Regeringen ønsker derfor en større internationalisering og eksport af danske digitale løsninger. Potentialet er stort og mange lande står over for at skulle investere i offentlige digitale løsninger.”

FN arbejder også hårdt på at fremskynde og forbedre ulandes digitale knowhow. UNCTAD’s eTrade Readiness Assessments-program har siden 2017 samarbejdet med i- og ulande for at sikre, at lande får gavn af den digitale transformation.

Global cooperation, cooperation between authorities and citizens, and nations and organizations will allow the international community to ensure that technology is harnessed for good and seek the opportunity to manage its impact. And while governments remain at the centre, the involvement of the private sector and civil society is essential. Future generations will judge whether the present generation seized the opportunities presented by the age of digital interdependence. The time to act is now. Act to find a solution that benefits everyone.

Globalt samarbejde, samarbejde mellem myndigheder og borgere, nationer og organisationer vil gøre det muligt for det internationale samfund at sikre, at teknologien udnyttes til fulde, og at søge at få mulighed for at styre dens indvirkning. Og selv om regeringerne fortsat er i centrum, er det vigtigt at inddrage den private sektor og civilsamfundet. Fremtidige generationer vil vurdere, om den nuværende generation har udnyttet de muligheder, som den digitale afhængigheds tidsalder byder på. Tiden er inde til at handle nu. Handle for at finde en løsning, der kommer alle til gode.

 

Læs mere her:

FN-trakat om cyberkriminalitet på vej (unric.org)

E-commerce and the digital economy | UNCTAD

Danmark: den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (digst.dk)