Generalsekretærens besked på International Dag for FN’s Fredsbevarende Personel

0
425

 

Generalsekretærens besked på International Dag for FN’s Fredsbevarende Personel 

Det internationale samfunds afhængighed af FN’s fredsbevarende personel bliver stadig større. Udstationeringen af tropper, civile og politi er rekordhøj og tæller mere end 113.000 mennesker.

Personalet, der arbejder under FN flaget, arbejder i nogle af de mest udsatte og ugæstfrie områder i verden, hvor de står ansigt til ansigt med usikkerhed, sygdom og vold på daglig basis. Disse tapre mænd og kvinder har vist kolossal dedikation ved at gøre en håndgribelig forskel for så mange menneskers liv, mens de er FN’s beskyttende og engagerede ansigt udadtil.

Denne indsats kommer ofte med en høj pris for de udsendte. I 2008 mistede 132 udsendte livet under tjeneste – det højeste tal på et år i FN’s historie. Uanset om omstændighederne har været vold, sygdom eller ulykke har hver enkelt efterladt en vigtig arv.

Mellem de afdøde er 10 kvinder, der minder os om, at kvindeligt personel spiller en stadig vigtigere rolle i fredsbevaring og at kvinder i dag ligeledes påtager sig store risici.  

Det er snart ti år siden Sikkerhedsrådet vedtog det, der er blevet en milepæl, Resolution 1325, det første kompleks, der anerkender at kvinder tager den værste tørn i væbnede konflikter og skal have en ligeværdig rolle i forebyggelse og løsninger af konflikter.

Siden da har FN presset på med stor styrke, ikke kun for at involvere flere lokale kvinder i fredsarbejde, men også for at rekruttere flere kvinder til vores egne operationer. Målet er ikke at skabe ligestilling for ligestillingens skyld; det vigtige er, at trække på det unikke og store bidrag kvinder kan bidrage med. Kvindelige blå hjelme, menneskerettighedsobservatører eller delegerede medarbejdere tilbyder nye kompetencer og måder at operere på i det stadig udviklende felt indenfor fredsbevaring. Ofte kan kvinderne bedre kommunikere med lokale kvinder ved at vække en større følelse af sikkerhed samtidig med, at de er et eksempel på kvinders selvstændiggørelse.

Som Sikkerhedsrådet har anerkendt, er det oftest kvinder, der lider mest under konflikter her implicit seksuel og kønsbestemt vold. Ved at inkludere kvindelige politistyrker mellem vores folk, opbygger vi et trygt miljø for ofre, så de kan få den hjælp de har brug for og fortjener. Ved at gøre ofre trygge nok til at stå frem med anklager mod gerningsmændene, står vi op imod en kultur, hvor straffefrihed har eksisteret alt for længe.

Der er stadig alt for lidt kvindeligt fredsbevarende personel. Hvor vi ser kvinder melde sig til nationale militær og politistyrker i stort antal, er det vigtigt at medlemslandene bidrager med stadig flere kvinder til FN. På denne internationale dag, lad os trække på kvinders evner til at styrke FN’s fredsbevaring, for at hjælpe kvinder og piger til selv at ændre deres skæbne og samfund til det bedre.