Intet land er fritaget diskrimination. Vi ser det overalt, i mange forskellige former: gamle og nye, tilslørede og åbenlyse, offentlige og private. Det kan komme til udtryk som institutionaliseret racisme, etniske stridigheder, som episoder med intolerance og afvisning, eller som en officiel national version af historien som benægter andres identitet.
Diskrimination rammer individuelle og grupper som er sårbare overfor angreb: de handikappede, kvinder og piger, de fattige, migranter, minoriteter, og alle som bliver opfattet som anderledes.
Disse udsatte mennesker er ofte ekskluderet fra at deltage i det økonomiske, politiske, kulturelle og sociale liv i deres samfund. Den snæversynethed som stigmatiserer og ekskluderer dem kan blive udnyttet af ekstremister. I nogle lande er vi vidner til en stigning i nye fremmedfjendske politikker.
Men disse ofre for diskrimination er ikke alene. De Forenede Nationer står sammen med dem, forpligtet til at forsvare alle menneskers rettigheder – særligt de mest sårbare. Det er vores identitet og mission.
Det internationale menneskerettighedssamfund fortsætter fordømmelsen af fordomme og had. Offentlig bevidstgørelse har ført til globale traktater som yder juridisk beskyttelse fra diskrimination og ulige behandling.
Men abstrakte forpligtelser er ikke nok. Vi er nødt til at fortsætte med at konfrontere ulighed og intolerance hvor end vi støder på det.
På Menneskerettighedsdag inviterer jeg mennesker overalt, på alle niveauer, til at stå sammen med de Forenede Nationer og menneskerettighedsforkæmpere verden over i kampen mod diskrimination.
FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon
