”Hjem er der, hvor hjertet er”

0
510

Anh Lê

De nordiske lande har en lang tradition for både selv at migrere og for at modtage migranter. Denne tradition går helt tilbage til vikingetiden. Op til en femtedel af befolkningen i de nordiske lande emigrerede til den ”nye verden” i det 19. og 20. århundrede. Alle de nordiske lande kan bryste sig over succesfulde migranter og flygtninge, samt deres efterkommere.
Her er nogle eksempler:
  • Sverige: fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic (Bosnien/Kroatien) og trubadour Cornelius Wreeswijk (Holland).
  • Danmark: succesfuld kok og restauratør Anh Lê (Vietnam) og grundlægger af ”Stop Spild Af Mad” –bevægelsen Selina Juul (Rusland).
  • Norge: rapduoen Nico & Vinz (Elfenbenskysten/Ghana) og ungdomspolitiks-leder Mani Hussaini (Syrien).
  • Island: popstjerne Bubbi Morthens (Danmark/Norge) og Miss Iceland 2016 Anna Lára Orlowska (Polen).
  • Finland: atlet, politiker, forfatter og entreprenør Wilson Kipchumba Kirwa (Kenya) og politiker Nasima Razmyar (Afghanistan).
I en nylig tale mindede Kong Harald V af Norge sit publikum om, at den norske kongelige familie, som søgte tilflugt i Storbritannien under Anden Verdenskrig, var udvandret til Norge for lige over et århundrede siden.
”Nordmændene er også migranter fra Afghanistan, Pakistan, Polen, Sverige, Somalia og Syrien,” tilføjede han. ”Det er ikke altid let at sige, hvor vi kommer fra, og hvilken nationalitet vi tilhører. Hjem er der, hvor hjertet er. Dette kan ikke altid placeres inden for landegrænser.”

Home KingFN’s generalsekretær, Ban Ki-moon (nummer to fra venstre), og hans kone, Yoo Soon-taek
(venstre),
møder kong Harald V og dronning Sonja af Norge i Oslo i 2009.

– Men hvad er de største udfordringer, når man kommer som migrant eller flygtning til et nyt land?
To migranter i Finland og Norge, som UNRIC Nyhedsbrev interviewede, er enige om, at sproget er den største udfordring, når man kommer til et nyt land.
Rita Kostama, som i 2016 blev tildelt titlen som årets flygtningekvinde i Finland, er fra Rwanda men ankom til Finland fra Senegal som kvoteflygtning i 1998. I dag er Rita iværksætter, hustru og mor. Ritas førstehåndsindtryk af Finland var positivt; der var roligt og rent overalt. Ankomsten til Finland var med til at lade Rita glemme selv de sværeste oplevelser for en tid.
”Min første store udfordring var utilstrækkelige sprogkundskaber. På grund af dette kunne jeg ikke fortsætte med mine studier eller få et job.”
”Flere år senere var jeg udsat for forskelsbehandling på en arbejdsplads, hvor jeg havde arbejdet i over 10 år. I årevis havde jeg meget enkle og ensidige opgaver, selvom jeg havde en virksomhedsgrad, og selskabet havde flere andre stillinger til rådighed.”
Shahin Gorgij er en forfatter og studerende fra Kabul, Afghanistan, som ankom til Norge i 1990. Hendes far er en politisk flygtning, som flygtede fra det iranske revolutionsregime og slog sig ned i nabolandet, Afghanistan, hvor han mødte Shahins mor. Han blev dog forfulgt hele vejen til Afghanistan og måtte flygte igen – denne gang sammen med sin familie.
”Den største udfordring for mine forældre må have været at lære at forstå det nye sprog, nye omgivelser, og nye fællesskab, som de ingen kendskab havde til. Også det at starte ens liv om igen med tanken om at forlade alt og alle bag sig var lige så skræmmende som at lære et nyt land at kende. Vi kom til Norge, fordi min far blev forfulgt fra Iran til Afghanistan og simpelthen måtte flygte fra kontinentet, hvis han ønskede at holde sig i live.”

– Men hvad kræver det at lykkes, når man ankommer som flygtning eller migrant?

Home RitaRita Kostama siger, at en positiv modtagelse ved ankomsten er altafgørende: ”Den måde, man bliver behandlet på i starten påvirker virkelig ens fremtidige følelser og velbehag. En varm velkomst giver en god følelse, og man får en fornemmelse af, at alt nok skal løse sig i sidste ende.
En anden vigtig ting er uddannelse. Uddannelse er vigtigt og altid omkostningerne værd. Det gør det lettere at blive ansat og åbner døre for at blive iværksætter. Selv hvis én dør lukkes, har man stadig muligheder til rådighed, hvis man har en uddannelse.
Uddannelse er også en intergreret del af succesfuld integration. I skolen kan man møde nye mennesker og lære om traditionerne i ens nye land. Samtidig udvikles sprogfærdigheder, og man bliver mere oplyst om sine rettigheder og får en mulighed for at være et aktivt medlem af samfundet.
Tredje ting er arbejde. Det er vigtigt af økonomiske grunde, men også for ens mentale sundhed.”
Home Shahin
Shahin Gorgij siger, at det er vigtigt at være åben og villig til at sætte pris på en ny start som flygtning: ”Deltag i det nye samfund, respekter hinandens forskelligheder og tilpas jer selv til én sammensluttet nation med forskellige grupper. Det er vigtigt at minde flygtninge om, hvad de flygtede fra. Det er også vigtigt at følge op på de nye borgere, der ankommer som flygtninge. Flygtninge ønsker opmærksomhed og hjælp. De ønsker at deltage i det norske samfund. Faren kan være, at de ender udenfor samfundets fællesskab, hvis de ikke får en rutine i samfundet med skole, arbejde, etc. Det norske samfund er demokratisk opbygget. Demokrati vælger ikke side, men er i stedet neutralt for alle borgere. Det er den vigtigste kerne og grundlaget for et multikulturelt Norge. Det er en vigtig påmindelse for alle.”