Trods fremskridt svigter verden millioner af børn

0
419
Børn står i kø til lægen i Haiti. Foto: FN-Foto / Marco Dormino

Børn står i kø til lægen i Haiti. Foto: FN-Foto / Marco Dormino

I de seneste 15 år er der sket imponerende fremskridt med at forbedre levevilkår for verdens børn. De næste 15 år skal vi samle de millioner af børn op, der ikke er kommet med, og som ellers vil dø eller leve i dyb fattigdom, siger UNICEF.

Verdenssamfundet vil svigte millioner af børn, hvis det ikke fokuserer på de dårligst stillede i den kommende køreplan for de næste 15 års udvikling, advarer FN’s børnefond, UNICEF.

En ny rapport – ”Progress for Children: Beyond Averages”, som er UNICEF’s endelige rapport om de børnerelaterede 2015-mål (MDG) – viser, at der trods gode resultater fortsat er ulige muligheder for millioner af børn, der lever i fattigdom.

Foto: FN-Foto Disse børn har betydeligt højere risiko for at dø, før de fylder fem år, mange af dem får ingen skolegang og millioner lider af kronisk underernæring.

Og det er de dårlige nyheder i UNICEF’s rapport: Fremskridtene kan ikke for alvor mærkes hos de næsten 5,9 millioner børn, som årligt dør inden de fylder fem år, hos de 289.000 kvinder, der dør årligt under fødslen, eller blandt de 121 millioner børn og unge, der ikke går i skole.

“Udviklingsmålene har hjulpet verden til at realisere enorme fremskridt for børn – men de har også viste os, hvor mange børn vi ikke får med,” siger UNICEF’s direktør, Anthony Lake.

“De mest udsatte børns liv og fremtid betyder noget – ikke kun for deres egen skyld, men af hensyn til deres familier, deres lokalsamfund og deres samfund.”

Verden i 2030

UNICEF’s nye rapport viser, at der inden for de enkelte lande kan være stor forskel på børn fra fattige og rige hjem.

Foto: Flickr / Erik Montfort (CC BY-NC-ND 2.0)Børn fra de fattigste familier har dobbelt så høj risiko for at dø, før de fylder fem år, og det er langt mindre sandsynligt, at de kan læse og skrive nær så godt som børn fra de rigeste familier.

Hvis vi i de kommende år fortsat ikke når ud til disse børn, kan det have dramatiske konsekvenser, advarer UNICEF.

Med de nuværende fremskridt i udviklingsarbejdet og med de nuværende prognoser for befolkningstilvækst, vurderer UNICEF, at der i 2030 vil være

  • 68 millioner flere børn under fem år dø af sygdomme, der kunne have været forhindret
  • 119 millioner børn der er kronisk underernærede
  • en halv milliard mennesker der går på toilettet i det fri, hvilket udgør en alvorlig risiko for børns sundhed
  • Det vil tage næsten 100 år for alle pigerne fra Afrikas syd for Sahara fattigste familier til at fuldføre deres uddannelse på folkeskoleniveau

Kilde: Globalnyt