A-Ø webstedsindeks

Syrisk flygtning tilbyder hjælp til islændinge efter jordskred

Da den syriske flygtning Khattab al Mohammad hørte om de 700 personer, der er blevet evakueret fra byen Seyðisjörður på grund af et jordskred, var hans første reaktion at tilbyde dem tag over hovedet.

Skærmbillede fra Khattab al Mohammads Facebook-opslag, hvor han tilbyder hjælp

Khattab, der er engelsklærer fra Aleppo, har været i Island som flygtning fra borgerkrigen i Syrien siden 2016. Han kom til Island fra en FN-flygtningelejr med sine seks børn, sin mor og kone. De bor nu i Reykjavik, hvor de tre yngste børn fortsat er hjemmeboende.

Et spørgsmål om medmenneskelighed

Khattabs tre ældste børn bor til dagligt i en toværelseslejlighed i den nordlige by Akureyri, og han tilbød uden tøven, at en familie fra Seyðisjörður kunne benytte lejligheden. Derudover tilbød han tøj, mad, tæpper og andre ting, som han ud fra egen erfaring vidste, at mennesker, der er blevet frarøvet deres hjem, har brug for.

”Jeg er en del af det islandske samfund nu,” fortalte Khattab til UNRIC. ”Jeg prøver bare at hjælpe på samme måde, som islændingene har hjulpet os. Jeg har aldrig været i Seyðisjörður, men de fleste islændinge har heller aldrig været i Syrien, da de hjalp syrere. Det er et spørgsmål om medmenneskelighed.”

Khattab al Mohammad og tre af hans børn

I Island har ingen været nødsaget til at flygte fra krig de sidste otte til ni hundrede år – ikke siden den meningsløse borgerkrig i det 13. århundrede. Naturkatastrofer er imidlertid hyppige i Island. Heldigvis var der ingen omkomne ved jordskreddet i Seyðisjörður, men nogle af byens huse var hårdt ramte.

Afskåret fra omverden

Jordskred i midten af december er dog usædvanlige. Seyðisjörður er kendt for sin sne og de hårde forhold om vinteren. Byen tegnede derfor også rammerne for Netflix-serien Trapped, der handler om en forbrydelse, som finder sted i en by, der er afskåret fra omverden. Seyðisjörður har historisk været ramt af både større og mindre laviner. I januar 1885 førte uger med massiv sne til en lavine, der ramte Seyðisjörður og slog 24 mennesker ihjel.

I år har fraværet af sne gjort, at der ikke er grund til at frygte laviner.

Skyldes det klimaforandringerne? Sandsynligvis, men det er ifølge klimaekspert Halldór Björnsson endnu ikke afgjort. Dog hersker der ingen tvivl om, at området har været udsat for usædvanlige vejrforhold i tiden op til jordskreddet og flere nedbørsrekorder er blevet slået.

”Det har regnet konstant i ti dage. Det er rekordhøje og hidtil usete mængder nedbør,” fortalte Björnsson til UNRIC. ”Vi står tilbage med vejrforhold, som vi aldrig tidligere har set, men vi kan ikke med sikkerhed sige, at det skyldes klimaforandringerne. Jeg kan dog sige, at det passer med, hvad vi kunne forvente af global opvarmning – om end på en lidt anden måde.”

Seyðisfjörður efter jordskreddet. Foto: Icelandic Met Office

FN har advaret, at klimaforandringerne ikke alene fører til global opvarmning. I en rapport, der er udarbejdet af Verdens meteorologiske organisation, bliver det slået fast, at ekstreme vejr- og klimabegivenheder bliver både mere hyppige og mere ødelæggende.

Minder fra Syrien

Mens de fleste af beboerne i Seyðisfjörður igen kan vende hjem, er der stadig nogle, der ikke kan fejre jul hjemme, da dele af byen fortsat er lukkede ned. Det er trist, men uden sammenligning med det, som syriske flygtninge har været og er udsat for.

Alligevel vækkede jordskreddet og dets konsekvenser for flere familier minder om Syrien hos Khattab al Mohammad. Han fortalte UNRIC, at han ikke regner med, at han nogensinde vil se sit hjemland igen. ”Selv hvis konflikten ophørte i dag, vil de tage årtier at genopbygge Syrien. Jeg håber, at mine børn får muligheden for at besøge Syrien en dag.”

 

 

 

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19